Flot men tynd spændingsfilm

2.0
Into The Blue var en film, som jeg ingen forventninger havde til... og godt det samme.

Filmen er smukt filmet og rummer en masser flotte undervandsbilleder, men så heller ikke meget mere. Historien er virkelig en tynd kop te og utrolig forudsigelig hele vejen igennem. Dog ikke enkelte steder, hvor vores 'helte' handler i direkte modstrid med, hvad almindelige rationelle mennesker ville gøre. Af samme grund virker flere af plotdrejningerne direkte utroværdige.

Into The Blue foregiver ikke at være en original nyskabelse, men dette retfærdiggøre ikke den tynde historie.

Filmen hiver sig da op på to stjerner pga. den flotte produktion og de smukke billeder... ikke mindst de minutter, hvor skærmen bevidst plastres til med Jessica Alba i bikini. Smukt men ikke nok til at redde filmen.

Into the Blue