Fin sci-fi underholdning

3.0
Med de dårlige anmeldelser i baghovedet blev jeg positivt overrasket over denne lille sci-fi film. Filmen er ikke genial, men rummer dog en del positive elementer.

For det første et smukt produktionsdesign og en spændende fremstilling af fremtidens samfund (selvom meget er set før). Dernæst en del instense aktionsekvenser, som alle afvikles i fint tempo og med flot visualitet. Derudover synes jeg faktisk plottet fungerer fint, på trods af en del genbrug indenfor genren.

Charlize Theron er blevet beskyldt for at lave en såkaldt 'Catwoman', hvilket på ingen måder er tilfældet. For det første fordi filmen er langt bedre end den forfærdelige Kattekvindefilm, og for det andet fordi, hun rent faktisk leverer en ganske glimrende præstation. (Fx bedre end i Monster, som jeg til stadighed ikke fatter hun fik en Oscar for... møgfilm).

Se Aeon Flux, hvis du trænger til en tempofyldt omgang flot sci-fi, men forvent ikke en film, som skriver sig ind i sci-fi historien på nogen måde. Dertil er den for uoriginal.
Aeon Flux