Kærlig fortælling om "B-eksistenser" fra Idaho

Vurderingen af denne film står og falder lidt med, hvorvidt man tror på, at typer som Napoleon og hans omgangskreds rent faktisk findes i virkeligheden. Uden en vis tillid til, at billedet ikke er helt malplaceret, vil filmen uvægerligt fremstå anstrengt i længden eller decideret uvedkommende.

Men jeg køber figurerne med små forbehold. Primært fordi portrættet ikke er plat eller rendyrket latterliggørende og dertil rummer nogle originale iagttagelser, som rammer noget, jeg kan genkende.

Og selv om Napoleons tilsyneladende næsten apatiske adfærd umiddelbart gi'r en følelse af stilstand, så lærte jeg efterhånden at abstrahere fra min umiddelbare forventning om, hvordan "en sammenhængende fortælling" bør være. Men jeg medgi'r, at jeg aldrig har set noget lignende - medmindre vi sammenligner vildt på tværs af genrer.

Skuespillet kræver noget specielt, hvis figurerne ikke skal fremstå uvedkommende eller overkarikerede. Svagest i billedet står Efren Ramírez (Pedro) og Jon Gries (onkel Rico). Til gengæld er både Aaron Ruell (Napoleons storebror, Kip) og John Heder i titelrollen ganske vellykkede. Det samme gælder Tina Majorino (måske bedst kendt som 90ernes helt bedste karakterskuespillende barnestjerne fra en række film), som også formår at få troværdigheden ind i den svære rolle som "kærlig men sløv kniv i skuffen".

Som sagt: En meget, meget usædvanlig filmoplevelse. Men humor og stil bevares begge med succés hele vejen igennem.