The Final Showdown
4.0
SPOILERS
Sandsynligvis den sidste X-Men film i denne omgang! Det sætter en del forventninger fra en garvet læser af tegneserien, som var glad for Singers to forgængere - isør toeren. På grund af mit forhold til tegneserien vil min anmeldelse bære præg af en stor grad af subjektivitet.
Det er altid lidt ærgerligt, når man skifter en meget visionær instruktør ud med en mere konventionel en af slagsen. Dermed ikke sagt, at Ratner ikke magter opgaven, men det nedtonede mine forventninger en smule.
Det skal siges med det samme, at jeg synes, han gør et absolut hæderligt stykke arbejde. Både med hensyn til troværdighed over for både tegneserie og de to forgængere, men tilmed tilfører han nogle nye elementer, som er både forfriskende og - til tider - lidt ærgerlige.
Der bruges ikke lang tid på at introducere karaktererne fra de sidste film, hvilket er okay, da der trods alt er tale om en treer. Man skal helst kende til Wolverines fortid, Professor Xavier og Magnetos indbyrdes forhold samt Jean Greys død. Introduktionen af nye karakterer er generelt fin: Beast gives en del scenetid, og han er et godt valg i forbindelse med menneske-mutant konflikten. Og så er han perfekt castet! Kelsey Grammer tilfører figuren både personlighed og en del intellektuel, ironisk humor. Karakteristikken af Angel er svagere. Man lærer hans problemer med sin far, der står bag mutantkuren, at kende, men han bliver aldrig andet end en gimmick i fortællingen: "se hvad vi kan med effekter," og "se at alle mutanter ikke er onde selvom de omgives af uforstående mennesker."
Resten af de mere bærende nye mutanter, Shadowcat og Colossus, bliver ikke skildret som andet end unge mutanter, der skal vise deres værd, nu da hverken Cyclops, Jean Grey eller Professor Xavier kan hjælpe længere.
Skurkene er mange og sejlivede. Man fristes dog til at kritisere dem for i det sidste slag ikke blot at angribe med fuld styrke. Med Dark Phoenix' kræfter, kunne de vinde slaget i løbet af ingen tid, hvilket der selvfølgelig ikke ville være meget ved. I det hele taget er hun selvfølgelig en skræmmende modstander, men også noget passiv i det, hvilket selvfølgelig beror på, at hun ikke er decideret ond. Magneto er som altid en fryd at følge, og Ian McKellen spiller ham med samme sarkasme og mangfoldighed, som det var tilfældet i de to første film. Han er en ret kompleks karakter, der ikke bare er ond, men også kæmper for, hvad han tror er det bedste. Derfor er det lidt sørgeligt, når han mister sine kræfter og bliver en svag, gammel mand til sidst, selvom han selvfølgelig har været skyld i megen død og ulykke.
Personligt er jeg imod, at Nightcrawler blev skrevet ud af manuskriptet. Han var en af de mest interessante aspekter ved toeren. Trods hans djævelske udseende, var han den mest kærlige X-Man, der virkelig troede på det gode i mennesket. En sådan karakter ville have berettigelse i treeren.
Der er blevet gjort meget ud af effekterne denne gang. De er utroligt flotte og storslåede, og i det hele taget en af de ting, der er blevet tilføjet i markant stil denne gang. Hele det endelige opgør er en tour de force i effekter og kæmpende mutanter. Imponerende er det, og det passer godt til tegneseriens stil. Det er overdrevet, og sådan skal det være.
Jeg er dog ikke så glad for alt, hvad treeren har at byde på. Cyclops' død kommer lidt tidligt i forløbet, og jeg havde hellere set ham og Dark Phoenix i et romantisk og essentielt opgør. Wolverine er selvfølgelig også berettiget, da han kan overleve det meste, men Cyclops kunne som karakter virkelig have vist sit værd i sådan en scene, og jeg mener ikke der tages rigtigt hensyn til forlægget. Derudover skildres Xaviers død ikke så overbevisende, og den kommer ikke lang tid efter Cyclops', hvilket underminerer mordet på dem begge. Havde man bygget lidt mere op til for eksempel Xaviers død, ville den have ramt hårdere.
Det er detaljer, og alt i alt synes jeg, at filmen fungerer udmærket. Den er underholdende, har flotte effekter og en god filmatisering af verdens bedste superheltetegneserie!
Sandsynligvis den sidste X-Men film i denne omgang! Det sætter en del forventninger fra en garvet læser af tegneserien, som var glad for Singers to forgængere - isør toeren. På grund af mit forhold til tegneserien vil min anmeldelse bære præg af en stor grad af subjektivitet.
Det er altid lidt ærgerligt, når man skifter en meget visionær instruktør ud med en mere konventionel en af slagsen. Dermed ikke sagt, at Ratner ikke magter opgaven, men det nedtonede mine forventninger en smule.
Det skal siges med det samme, at jeg synes, han gør et absolut hæderligt stykke arbejde. Både med hensyn til troværdighed over for både tegneserie og de to forgængere, men tilmed tilfører han nogle nye elementer, som er både forfriskende og - til tider - lidt ærgerlige.
Der bruges ikke lang tid på at introducere karaktererne fra de sidste film, hvilket er okay, da der trods alt er tale om en treer. Man skal helst kende til Wolverines fortid, Professor Xavier og Magnetos indbyrdes forhold samt Jean Greys død. Introduktionen af nye karakterer er generelt fin: Beast gives en del scenetid, og han er et godt valg i forbindelse med menneske-mutant konflikten. Og så er han perfekt castet! Kelsey Grammer tilfører figuren både personlighed og en del intellektuel, ironisk humor. Karakteristikken af Angel er svagere. Man lærer hans problemer med sin far, der står bag mutantkuren, at kende, men han bliver aldrig andet end en gimmick i fortællingen: "se hvad vi kan med effekter," og "se at alle mutanter ikke er onde selvom de omgives af uforstående mennesker."
Resten af de mere bærende nye mutanter, Shadowcat og Colossus, bliver ikke skildret som andet end unge mutanter, der skal vise deres værd, nu da hverken Cyclops, Jean Grey eller Professor Xavier kan hjælpe længere.
Skurkene er mange og sejlivede. Man fristes dog til at kritisere dem for i det sidste slag ikke blot at angribe med fuld styrke. Med Dark Phoenix' kræfter, kunne de vinde slaget i løbet af ingen tid, hvilket der selvfølgelig ikke ville være meget ved. I det hele taget er hun selvfølgelig en skræmmende modstander, men også noget passiv i det, hvilket selvfølgelig beror på, at hun ikke er decideret ond. Magneto er som altid en fryd at følge, og Ian McKellen spiller ham med samme sarkasme og mangfoldighed, som det var tilfældet i de to første film. Han er en ret kompleks karakter, der ikke bare er ond, men også kæmper for, hvad han tror er det bedste. Derfor er det lidt sørgeligt, når han mister sine kræfter og bliver en svag, gammel mand til sidst, selvom han selvfølgelig har været skyld i megen død og ulykke.
Personligt er jeg imod, at Nightcrawler blev skrevet ud af manuskriptet. Han var en af de mest interessante aspekter ved toeren. Trods hans djævelske udseende, var han den mest kærlige X-Man, der virkelig troede på det gode i mennesket. En sådan karakter ville have berettigelse i treeren.
Der er blevet gjort meget ud af effekterne denne gang. De er utroligt flotte og storslåede, og i det hele taget en af de ting, der er blevet tilføjet i markant stil denne gang. Hele det endelige opgør er en tour de force i effekter og kæmpende mutanter. Imponerende er det, og det passer godt til tegneseriens stil. Det er overdrevet, og sådan skal det være.
Jeg er dog ikke så glad for alt, hvad treeren har at byde på. Cyclops' død kommer lidt tidligt i forløbet, og jeg havde hellere set ham og Dark Phoenix i et romantisk og essentielt opgør. Wolverine er selvfølgelig også berettiget, da han kan overleve det meste, men Cyclops kunne som karakter virkelig have vist sit værd i sådan en scene, og jeg mener ikke der tages rigtigt hensyn til forlægget. Derudover skildres Xaviers død ikke så overbevisende, og den kommer ikke lang tid efter Cyclops', hvilket underminerer mordet på dem begge. Havde man bygget lidt mere op til for eksempel Xaviers død, ville den have ramt hårdere.
Det er detaljer, og alt i alt synes jeg, at filmen fungerer udmærket. Den er underholdende, har flotte effekter og en god filmatisering af verdens bedste superheltetegneserie!
05/06-2006
