Rædselsfuld!
1.0
Van Wilder er en af den slags film, jeg fra starten af havde enorme fordomme imod. Elendige anmeldelser, en talentløs serieskuespiller i hovedrollen (som jeg på det tidspunkt ikke rigtigt kendte) samt en trailer, der fremviste nogle af de mest platte jokes, jeg længe havde set. Men min nysgerrighed var alligevel for stor, så da den kom i tv, måtte jeg lige se, om den kunne overraske positivt.
Lad det være sagt med det samme. Alle mine fordomme blev bekræftet! Filmen henvender sig til et publikum, som generelt morede sig over Scary Movie og American Pie, hvoraf sidstnævnte bestemt var en fin ungdomsfilm. Van Wilder er til gengæld så fjollet og til tider grotesk, samtidig med at alle personerne virker ligegylde og spiller forfærdeligt. Ryan Raynolds passer fint ind i rollen som den alt for festglade universitetsstuderende, der får virkeligheden at føle, da hans rige far klipper de økonomiske bånd til ham, men historien virker bare så søgt og uvedkommende, at man hurtigt mister interessen. Nu er det jo også de komiske optrin, der er meningen, skal være det bærende element i filmen, så historien og skuespillet kan jeg bestemt bære over med. Men jeg ledte og ledte efter komiske optrin, og de kom aldrig. For det meste rystede jeg blot på hovedet i fortvivlelse over, hvorfor sådan en tåbelig film nogensinde er blevet produceret. I visse enestående øjeblikke måtte jeg trække på smilebåndet, men det blev hurtigt afløst af dybe suk, da diverse analfikserede jokes skal sørge for underholdningen. Den udebliver totalt, og tilbage står man med et ligegyldigt stykke kvantitetsprodukt af værste skuffe.
Lad det være sagt med det samme. Alle mine fordomme blev bekræftet! Filmen henvender sig til et publikum, som generelt morede sig over Scary Movie og American Pie, hvoraf sidstnævnte bestemt var en fin ungdomsfilm. Van Wilder er til gengæld så fjollet og til tider grotesk, samtidig med at alle personerne virker ligegylde og spiller forfærdeligt. Ryan Raynolds passer fint ind i rollen som den alt for festglade universitetsstuderende, der får virkeligheden at føle, da hans rige far klipper de økonomiske bånd til ham, men historien virker bare så søgt og uvedkommende, at man hurtigt mister interessen. Nu er det jo også de komiske optrin, der er meningen, skal være det bærende element i filmen, så historien og skuespillet kan jeg bestemt bære over med. Men jeg ledte og ledte efter komiske optrin, og de kom aldrig. For det meste rystede jeg blot på hovedet i fortvivlelse over, hvorfor sådan en tåbelig film nogensinde er blevet produceret. I visse enestående øjeblikke måtte jeg trække på smilebåndet, men det blev hurtigt afløst af dybe suk, da diverse analfikserede jokes skal sørge for underholdningen. Den udebliver totalt, og tilbage står man med et ligegyldigt stykke kvantitetsprodukt af værste skuffe.
06/06-2006