Kærligheden Som Lykkes Gudinde

4.0
Den uheldige Bernard (Macy) er ansat på et kasino, som han skylder penge, i Las Vegas, da hans uheld har det med at smitte af på andre og han derfor kan bruges til at bryde andre spilleres stime hvis de sidder i held. En gensidig forelskelse i kvinden Natalie (Bello) ender i midlertidig hans kedelige evne, noget stedets ejer (Baldwin) ikke er vild med.

Diskret lille veldrejet drama, der bag den kølige og på en gang stilige og smagsløse Vegas facade, oser af store og menneskelige følelser, uden at kaste dem vulgært i ansigtet på sin tilskuer. Der veksles fint mellem alvorsfuldt og hårdkogt kasino-miljø bag kulisserne og følsom kærlighedshistorie, indimellem lidt abrupt, men i det store tiltalende og vedkommende.

Det er i fortællingen om kærlighedens og hvad det at føle sig elsket, betyder eller kan betyde for ens eksistens og ens velbefindende, også selv om man lever i skyggesiden af livet, eller måske i særdeleshed. Når det så lykkes at skildre det så fri for poppede klicheer og patosfyldt hysteri, som er en sjældenhed, så er det et ægte rørende, lidt skævt og stemningsmæssigt tragikomisk stykke drama der kan anbefales. Filmens personligheder og deres følelser formidles samtidig fint underspillet af solide folk som Macy og den smukke Bello.

Det er ingenlunde et mesterværk, dertil småstritter filmen måske en anelse for meget i for mange retninger og fejlfri er den ærligt ikke, men det er agtværdigt håndværk med en snert af original kreativitet.
The Cooler