Fra Hævner Til Frelsende Engel
3.0
Mad Max (Gibson) ankommer til ørkenbyen Bartertown, hvor en magtkamp hersker mellem stedets to magtinstanser og blandes straks ind i stridighederne.
Tredje og (foreløbig?) sidste del af historien om den tidligere politimand Max, der efter at have mistet kone og barn i et brutalt overfald, vandrer omkring i en postatomar verden, er seriens mest kommercielle og poppede. Det kunne man tilgive hvis den så kunne levere varen, men det kniber det altså med.
Historien indeholder kun to længere actionsekvenser, hvoraf kun opgøret i tordenkuplen for alvor er spændende, mens filmens indrømmet tempofyldte klimaks fremstår lige lovligt meget som en uoriginal gentagelse af noget man har set før. Og to actionsekvenser er altså også for lidt, når selve fortællingen ikke for alvor kan fange ens interesse og har noget at byde på. Den er langtrukken og trættende når der intet sker, modsat de forrige film. Tematisk har man prøvet at skabe en rammehistorie om en gruppe børn a la ”Fluernes Herre”, der tror at Max er deres frelser, men den trækker mere tempoet ud af selve fortællingen end egentlig gavner den.
I rollen som Max gør Gibson sig atter godt, selv om der er mindre kant end tidligere, mens sangerinden Tina Turner er malplaceret og næsten pinlig grinagtig som en af skurkene. De to sange hun leverer til filmens soundtrack kan så roses, for de er faktisk udmærkede.
Endnu en film var planlagt, men det er tvivlsomt om den nogensinde kommer, da produktionen er gået i stå.
Tredje og (foreløbig?) sidste del af historien om den tidligere politimand Max, der efter at have mistet kone og barn i et brutalt overfald, vandrer omkring i en postatomar verden, er seriens mest kommercielle og poppede. Det kunne man tilgive hvis den så kunne levere varen, men det kniber det altså med.
Historien indeholder kun to længere actionsekvenser, hvoraf kun opgøret i tordenkuplen for alvor er spændende, mens filmens indrømmet tempofyldte klimaks fremstår lige lovligt meget som en uoriginal gentagelse af noget man har set før. Og to actionsekvenser er altså også for lidt, når selve fortællingen ikke for alvor kan fange ens interesse og har noget at byde på. Den er langtrukken og trættende når der intet sker, modsat de forrige film. Tematisk har man prøvet at skabe en rammehistorie om en gruppe børn a la ”Fluernes Herre”, der tror at Max er deres frelser, men den trækker mere tempoet ud af selve fortællingen end egentlig gavner den.
I rollen som Max gør Gibson sig atter godt, selv om der er mindre kant end tidligere, mens sangerinden Tina Turner er malplaceret og næsten pinlig grinagtig som en af skurkene. De to sange hun leverer til filmens soundtrack kan så roses, for de er faktisk udmærkede.
Endnu en film var planlagt, men det er tvivlsomt om den nogensinde kommer, da produktionen er gået i stå.
08/06-2006
