En krig der aldrig begynder!

Baseret på den tidligere marinesoldat, Anthony Swoffords ophold i mellemøsten.

På papiret så Jarhead virkelig lovende ud, og man må sige, at filmen indfrier de store forventninger. Ikke siden Scotts mesterlige Black Hawk Down har man lavet en seværdig krigsfilm, og selvom Jarhead ikke er en decideret krigsfilm, men mere antikrigsfilm, så hører den trods alt under kategorien. Så man kan sige, at genren var gået lidt i stå, men kære Mendes har så sandelig genoplivet den.

Jarhead skildrer en spændende menneskelig side under krigen, hvor vi denne omgang ikke bliver overfaldet med regnfuld af kugler og store slag. Jarhead skildrer primært ventetiden i en krig, som er uudholdelig. Hvad sker der når soldaterne presses til det yderste under træningen, og de så ikke får afreageret? Det er en film om krigen der aldrig for alvor begynder, men Mendes er mere interesseret i krigen indeni os, og derfor er Jarhead også en anderledes oplevelse.

Mendes har også en skarp kritik rettet mod irakkrigen og krig i almindelighed, og ikke mindst de amerikanske soldater, som bestemt ikke fremstilles som helte, tværtimod. Det er modigt af Mendes. Derudover har filmen en del sort humor, og det fungerer perfekt. Dialogen er generelt yderst interessant og velskrevet.

På billedsiden er Jarhead virkelig et kunstværk. Der er kælet for detaljerne. Men ellers spilles der fremragende, især af Jake, som virkelig har fået styr på sin karriere og vælger de gode roller, han er perfekt cast’et her. Foxx er også kommet sig over den dårlige præstation i Stealth, og leverer her en flot og overbevisende indsats, og samme gør Sarsgaard.

Den bedste krigsfilm i mange år, og Mendes viser og beviser atter engang hvor dygtig han er. Han er også en herre der ikke er bleg for at prøve flere forskellige genre. Gad vide hvad for en genre han kaster sig over næste gang? Et lille mesterværk i min bog. Og så er det for sjældent gangs skyld rart med en krigsfilm, der ikke strækker sig over tre timer.