Et Grimmt eventyr
3.0
The Brothers Grimm er Terry Gilliam’s første reelle film siden Fear and Loathing in Las Vegas fra 1997 og for dedikerede fans har ventetiden været lang. Meget lang.
Gilliam’s forrige forsøg på at færdiggøre en spillefilm var The Man Who Killed Don Quixote, et projekt der grundet adskillige ulyksaligheder aldrig så dagens lys. Desværre.
Heldigvis vender Gilliam tilbage til trods for dette med den sære, om end nogenlunde underholdende The Brothers Grimm.
Gilliam’s film byder oftere end ikke på en fascinerende blanding af surrealisme, humor, fantasifuldhed, eventyr og til tider en dosis gys og gru.
Blandt hans filmiske highlights er klassikere som Time Bandits, Brazil, 12 Monkeys og Fear and Loathing in Las Vegas.
I dette tilfælde kommer disse førnævnte elementer pænt til sin ret, eftersom filmen følger Grimm brødrenes liv og færden.
På den ene side er der den kyniske Will Grimm, spillet af Matt Damon, og på den anden er der den dagdrømmende Jacob Grimm, spillet af Heath Ledger – tilsammen udgør de nogle af verdens mest legendariske eventyrskribenter.
Nemlig Brødrene Grimm, der rejser rundt på landevejene i Napoleon’s tidsalder og bekæmper genstridige dæmoner, hekse og alskens uhyrligheder af enhver tænkelig slags.
For disse ydelser tjener brødrene til dagen og vejen.
Alt dette er dog et stort svindelnummer.
Grimm brødrene er nemlig professionelle fupmagere og da dette opdages af de franske autoriteter tvinges de til at bruge deres ”viden” om overtroiske fænomener i en fortryllet skov, hvor ungmøer bliver ved at forsvinde.
Noget, der næsten altid falder i øjnene ved en Terry Gilliam film er selve billedsiden, hvor atmosfæren og stemningen spiller en essentiel rolle i forhold til historiesiden.
The Brothers Grimm falder bestemt ikke udenfor denne kategori, da den indeholder flotte gråtonede skud af gamle slotte, landsbyer og forrevne tårne, samt selvfølgelig de næsten drømmende sekvenser, der finder sted i den fortryllede skov og i torturkammeret.
Overordnet set har The Brothers Grimm altså alt hvad der skal til for at skabe endnu en storslået "Gilliamsk" oplevelse, men så alligevel ikke.
Som nævnt i tidligere indlæg er der et eller andet der bare ikke helt fænger.
Der mangler en rød tråd i historien, der ikke helt formår at blive medrivende nok til at man fuldkomment lever sig ind i det sære univers.
Thomas nævner at The Brothers Grimm minder om en tidligere Terry Gilliam film, der også var en smule fejlslåen, nemlig The Adventures of Baron Munchhausen.
Jeg må erklære mig enig, da begge film er stilistisk imponerende, men simpelthen ikke medrivende nok på historiesiden.
Terry Gilliam væver adskillige eventyrlige elementer ind i historien, såsom Rødhætte, Askepot, Hans & Grete samt dén om de magiske bønner, men indimellem stopper plot-udviklingen nærmest helt og interessen daler yderligere.
Jeg ville vitterligt gerne give The Brothers Grimm en højere karakter end den jeg ender på, især fordi Terry Gilliam er én af de få instruktører der virkelig har formået at give mig mange uforglemmelige oplevelser.
Men The Brothers Grimm har simpelthen ikke den magi, der tidligere har præget Gilliam’s film. Desværre.
3 Stjerner :-(
Gilliam’s forrige forsøg på at færdiggøre en spillefilm var The Man Who Killed Don Quixote, et projekt der grundet adskillige ulyksaligheder aldrig så dagens lys. Desværre.
Heldigvis vender Gilliam tilbage til trods for dette med den sære, om end nogenlunde underholdende The Brothers Grimm.
Gilliam’s film byder oftere end ikke på en fascinerende blanding af surrealisme, humor, fantasifuldhed, eventyr og til tider en dosis gys og gru.
Blandt hans filmiske highlights er klassikere som Time Bandits, Brazil, 12 Monkeys og Fear and Loathing in Las Vegas.
I dette tilfælde kommer disse førnævnte elementer pænt til sin ret, eftersom filmen følger Grimm brødrenes liv og færden.
På den ene side er der den kyniske Will Grimm, spillet af Matt Damon, og på den anden er der den dagdrømmende Jacob Grimm, spillet af Heath Ledger – tilsammen udgør de nogle af verdens mest legendariske eventyrskribenter.
Nemlig Brødrene Grimm, der rejser rundt på landevejene i Napoleon’s tidsalder og bekæmper genstridige dæmoner, hekse og alskens uhyrligheder af enhver tænkelig slags.
For disse ydelser tjener brødrene til dagen og vejen.
Alt dette er dog et stort svindelnummer.
Grimm brødrene er nemlig professionelle fupmagere og da dette opdages af de franske autoriteter tvinges de til at bruge deres ”viden” om overtroiske fænomener i en fortryllet skov, hvor ungmøer bliver ved at forsvinde.
Noget, der næsten altid falder i øjnene ved en Terry Gilliam film er selve billedsiden, hvor atmosfæren og stemningen spiller en essentiel rolle i forhold til historiesiden.
The Brothers Grimm falder bestemt ikke udenfor denne kategori, da den indeholder flotte gråtonede skud af gamle slotte, landsbyer og forrevne tårne, samt selvfølgelig de næsten drømmende sekvenser, der finder sted i den fortryllede skov og i torturkammeret.
Overordnet set har The Brothers Grimm altså alt hvad der skal til for at skabe endnu en storslået "Gilliamsk" oplevelse, men så alligevel ikke.
Som nævnt i tidligere indlæg er der et eller andet der bare ikke helt fænger.
Der mangler en rød tråd i historien, der ikke helt formår at blive medrivende nok til at man fuldkomment lever sig ind i det sære univers.
Thomas nævner at The Brothers Grimm minder om en tidligere Terry Gilliam film, der også var en smule fejlslåen, nemlig The Adventures of Baron Munchhausen.
Jeg må erklære mig enig, da begge film er stilistisk imponerende, men simpelthen ikke medrivende nok på historiesiden.
Terry Gilliam væver adskillige eventyrlige elementer ind i historien, såsom Rødhætte, Askepot, Hans & Grete samt dén om de magiske bønner, men indimellem stopper plot-udviklingen nærmest helt og interessen daler yderligere.
Jeg ville vitterligt gerne give The Brothers Grimm en højere karakter end den jeg ender på, især fordi Terry Gilliam er én af de få instruktører der virkelig har formået at give mig mange uforglemmelige oplevelser.
Men The Brothers Grimm har simpelthen ikke den magi, der tidligere har præget Gilliam’s film. Desværre.
3 Stjerner :-(
10/06-2006
