A World Of Dogshit

6.0
Rattle & Hum instruktøren Phil Janou disker her op med et mesterstykke af en gangster/krimi med en mesterlig Penn, en overdådig Oldman og en yderst intens Harris.

Vi følger Terry Noonan (Penn) der er vendt tilbage til sit gamle kvarter, Hells Kitchen i New York. Her genfinder han hurtigt sin gamle barndomsven Jackie (Oldman), hvis bror Frankie (Harris) er blevet den nye boss i det irske kvarter, hvad de ikke ved er at Terry nu er undercover strømer og at han er der for at fælde dem, men det bliver lettere sagt end gjort, da han får moralske skrupler, for det er ikke nemt at fælde sine gamle buddies.

State Of Grace er mesterlig på alle måder, for det første er præstationerne en ren lækkerbisken og her burde specielt Oldman fremhæves som den gale Jackie, mens Harris og Penn sjældent er set bedre.

Filmen er kold, rå og brutal og den er bestemt ikke for alle, selv om man efterhånden har set konceptet mange gange er det ikke set bedre eksekveret end her, Janou har styr på sine midler og stabler den ene intense sekvens på benene efter den anden, og brugen af musikken og slow-motion (specielt i filmens MEGET intense klimaks) er intet mindre end fremragende og tjener filmen på bedste vis.

Jeg må tilslutte mig Force, System og Corkey i at ingen der bare er markant interesseret i denne slags film bør snyde sig for den. Filmen er en nydelse fra ende til anden, en film der kommer til at ligge højt på min topliste
Nattens engle