Unødvendig fortsættelse

3.0
Den første Ice Age film var genial. Fortsættelsen... Tja... Jeg må indrømme at det var dejligt at gense alle de gamle favoritter, især den lille elskelige Scrat. Jeg lægger især mærke til at filmen er flottere end sin forgænger: Man kan f.eks. lægge mærke til at Diego har fået en mørkere pels, pga. det varme vejr, osv.
Filmholdet har prøvet at lave denne film i samme stil som den første, hvilket uheldigvis ikke går helt som planlagt.

Det er de vittige indfald der udgør største del af underholdningen, men den tamme historie får én til at kede sig en smule fordi den er så forudsigelig. Det er svært at huske specifikke scener uden at tænke sig rigtig godt om, så den er desværre ikke så mindeværdig og i det hele taget meget unødvendig. Den kan slet ikke sammenlignes med originalen som til gengæld kan ses igen og igen.

Den får point for noget af sin humor og for skuespillernes talent (især Seann William Scott og Josh Peck som Crash og Eddie), men frem for alt for sine effekter. Den er dog bedre end nogle af de lamme fortsættelser som Disney kan skamme sig med.

Nuff said.
Ice Age 2: På tynd is (org. version)