Dracula! Ulvemanden! Frankensteins Uhyre! ... Hva?

1.0
OK, så man tager en hel del populære figurer fra skrækfilm som vi elsker - Den dramatiske Dracula, den vilde Varulv, det forpinte Frankensteins Uhyre og sidst, men IKKE mindst... Selveste Van Helsing! Dem blander man sammen med en hel masse imponerende effekter, og så har man den næste nye storfilm som vil blive husket i generationer!! Ikke? Nej, ikke helt.

Effekterne var fantastiske, ingen tvivl om det! Vampyrernes flagermus-skikkelser var flot fundet på og jeg fristes til at sige at varulvene var de hidtil flotteste jeg nogensinde har set (som alligevel nok vil blive overgået af den kommende film Freeborn).
Det får filmen da også point for! Det eneste point jeg kan give den.

Jeg synes "The Mummy" var sjov, men uheldigvis aner Stephen Sommers OVERHOVEDET ikke hvad han laver. Historien er ganske enkelt så tam at den i sidste ende er forvirrende. Ja, den er meget actionfyldt, men "Van Helsing" er simpelthen et præmie-eksempel på at gode effekter ikke kan redde en dårlig historie!

Det hele ville måske give lidt mere mening hvis de gamle noveller og film om skrækfigurerne slet ikke eksisterede.
Vi ved jo alle at Dr. Abraham Van Helsing er en gammel, klog professor der især specialiserer sig for metafysik og at han deltog i jagten på Grev Dracula - begge disse figurer hører til i Bram Stokers novelle "Dracula". "Frankenstein" af Mary Shelley kom senere og "The Wolf Man" kom betydeligt senere, og ikke på bog, men på film. Stephen Sommers har koget dem alle sammen, som om deres individuelle historier slet ikke betyder noget. Det prøver man at ignorere, men undervejs kan man ikke lade være med at tænke: "Hva?"
Hele filmen er fyldt med klichéer fra start til slut, hvilket er trættende.

Hele filmen giver overhovedet ikke mening og instruktøren finder konstant på dårlige undskyldniger for at have sine yndlingsfigurer til at spille en vigtig rolle.

Om igen, Stephen. Det var ganske enkelt pinligt.

Nuff said.
Van Helsing