Grusom og nødvendig
5.0
"I'd seen films about London of which I said, 'I don't believe a fucking word!' I wanted to make a film about the neighborhood in which I grew up, something honest, believable, and which didn't patronize the people just because they have the wrong wallpaper." - Gary Oldman
Det lykkedes. Det lykkedes for dig, Oldman. For pokker det lykkedes! "Nil by Mouth" er en fantastisk film - flot instruktion og manusskript, skuespillerne var overbevisende, men der er en bagside: Filmen er uhyggelig realistisk. Der blev trillet nogle tårer, må jeg indrømme, fordi man kan ikke undgået at blive suget direkte ind i handlingen, hvor stoffer, alkohol og vold er hverdag. "Nil by Mouth" er grusom, men nødvendig. At se voldelige Ray kæmpe med sine alkohol-problemer, mens Valerie desperat prøver at holde styr på familien, er ganske enkelt forfærdeligt. Det hele bliver ikke bedre af at det hele bliver filmet fra et perspektiv der får det hele til at ligne en grusom dokumentar. Det er en ond cirkel af vold og stoffer, som samfundet har besluttet sig for at behandle som tabu-emne.
Og dog er det nødvendigt at se denne film, på trods af den er svær at se. Den er realistisk - én af de mest realistiske film der findes. Den får dig til at tænke dig om. Godt om. Intet er nogensinde sort og hvidt, og "Nil by Mouth" er uden tvivl blandt de bedste britiske film til dato. Men det kræver stort mod at se den mere end én gang. Filmen inspirerer dig og motiverer dig, men frem for alt tænder den en ild indeni dig - en flamme af vrede. Og dog en lille flamme sammenlignet med den Gary Oldman må have haft (og måske stadig har) efter så uhyggelige oplevelser.
Nuff said.
Det lykkedes. Det lykkedes for dig, Oldman. For pokker det lykkedes! "Nil by Mouth" er en fantastisk film - flot instruktion og manusskript, skuespillerne var overbevisende, men der er en bagside: Filmen er uhyggelig realistisk. Der blev trillet nogle tårer, må jeg indrømme, fordi man kan ikke undgået at blive suget direkte ind i handlingen, hvor stoffer, alkohol og vold er hverdag. "Nil by Mouth" er grusom, men nødvendig. At se voldelige Ray kæmpe med sine alkohol-problemer, mens Valerie desperat prøver at holde styr på familien, er ganske enkelt forfærdeligt. Det hele bliver ikke bedre af at det hele bliver filmet fra et perspektiv der får det hele til at ligne en grusom dokumentar. Det er en ond cirkel af vold og stoffer, som samfundet har besluttet sig for at behandle som tabu-emne.
Og dog er det nødvendigt at se denne film, på trods af den er svær at se. Den er realistisk - én af de mest realistiske film der findes. Den får dig til at tænke dig om. Godt om. Intet er nogensinde sort og hvidt, og "Nil by Mouth" er uden tvivl blandt de bedste britiske film til dato. Men det kræver stort mod at se den mere end én gang. Filmen inspirerer dig og motiverer dig, men frem for alt tænder den en ild indeni dig - en flamme af vrede. Og dog en lille flamme sammenlignet med den Gary Oldman må have haft (og måske stadig har) efter så uhyggelige oplevelser.
Nuff said.
16/06-2006
