"MEEEWsic? Thous ahnimuls?!"
5.0
Ahem. Jeg kan ikke huske om Keanu Reeves blev nomineret for en Razzie for den latterlige parodi af en accent, men jeg synes i høj grad han fortjener den! (han fortjener i hvert fald at have én af sine grinagtige replikker i overskriften af denne anmeldelse)
Nok om det... Selvom jeg tror det var godt pinligt for stakkels Keanu når han skulle spille side om side med både Accenternes Mester og Kannibalen... ("I was IMPOHTENT with FEAH!") NEJ. Nu er det altså nok! :D
Tja, filmen har uheldigvis fået så meget kritik at jeg må rejse mig og stå i forsvaret for den og gøre op med nogle irriterende myter.
Jeg fristes til at sige at dette er Francis Ford Coppolas kunstfilm, for kunstnerisk er den i allerhøjeste grad. Nogle klager over den er alt for blodig, hvilket jeg ikke kan lade være med at grine over, siden vi jo alle kender Coppola og vi ved han er meget glad for symbolik. Til de lidt tungnemme folk lader han da endda karakteren Renfield råbe: "THE BLOOD IS THE LIFE!", så vi kan fatte hentydningen (altså har han skåret maden for jer, i skal bare spise den). Jeg husker at have set filmen med nogle venner og da én af figurerne blev dræbt på en yderst blodig måde, hvor man kunne se blodet springe ud som et vandfald, blev de lidt overraskede og sagde: "Jamen? Så vildt kan ulven da ikke rive i hende? Hvorfor kommer der så meget blod? Hvordan pokker lappede de hende sammen igen når hun skulle begraves?"
Med et suk blev jeg nødt til at forklare at der i virkeligheden IKKE er Kill-Bill-blod der flyver til alle sider. Blodet er som sagt livet, det symboliserer at karakterens liv ebber ud, på trods af hun var stærk i live. Så når du ser filmen, så husk på at BLODET ER LIVET, så får du mere ud af den.
Det er faktisk en hel del symbolik (absinten, den hvide ulv, Lucy's røde hår osv) som man går glip af første gang man ser filmen, fordi man for det første bliver overvældet af mystikken der tydeligt hersker i hver eneste scene af filmen. Musikken af Wojciech Kilar er trist og minder seeren om hvilke emner det drejer sig om.
Til først tænke jeg, "Ej, Dracula? Hvorfor laver de ENDNU en film om Dracula?", men jeg indså at historien er blevet frisket op. Det er ikke længere blot en blodig gyser, men også en sørgelig kærlighedshistorie. Dette nye synspunkt gjorde mig glad, for jeg er fan af bogen og den er ofte filmatiseret i en alt for sort/hvid opfattelse. Der er en hel gråzone i denne "Dracula" og selve karakteren Dracula er blevet menneskeliggjort i stedet for kun at være et sultent uhyre.
Og hvem kunne spille et sørgeligt (og sultent) uhyre bedre end selveste Gary Oldman? I en meget følelsesmæssig præsentation, sætter han sit eget præg på figuren, og bliver til den bedste Dracula ud af mange. Jeg fristes til at sige at selv Bela Lugosi må bakke ud når Oldman er på banen - det er i aller højeste grad blandt hans bedste præsentationer til dato. Hans formidable arbejde er tilfredsstillende for øjet, så jeg har kun ros til overs. Han viser os at han både er i stand til at være drabelig, romantisk, sørgelig og ondskabsfuld ved at spille blot én figur med en stor personlighed.
Anthony Hopkins spiller hans nemesis, Dr. Abraham Van Helsing - den intelligente metafysiker der til tider kan virke halvtosset og alligevel har man den dybeste respekt for ham.
Samtidig med at være en vigtig og respektabel professor, er han halvvejs et komisk indslag. Hans ansigtsudtryk er uvurderlige, og selvom Oldman får replikkerne med mest dybde i, har Hopkins fået replikkerne vi alle kan grine over: "Jah, she was in great pain! Then we cut off her head, and drove a stake through her heart, and burned it, and then she found peace."
Winona Ryder's skuespil har desværre nogle huller hist og her, hvor hun ikke er så overbevisende, men hun klarer ellers jobbet fint som Mina Murray.
Hold øje med Tom Waits der spiller den sindssyge Renfield. Han er en undervurderet skuespiller som faktisk gør et glimrende arbejde.
Sadie Frost's brændende blik er fænglsende, og hun er også ret god i denne film.
Så spørger mange vampyrfans ofte hvorfor Dracula er immun over for solen i denne film (hvis du er vampyrfan og undrer dig over dette, burde du skamme dig). Her må jeg sige at "sollys-dræber-vampyrer-myten" ikke er en "oldgammel myte" (Nej, det er ikke noget jeg finder på! Til andre såkaldte vampyrfans vil jeg også sige at flagermus-forvandlingen og vampyrer er ude af stand til at blive set i spejle, faktisk er Bram Stoker's "opfindelse". Og at Bram Stoker heller ikke var den første der skrev en vampyrnovelle - han blev inspireret af J. Sheridan LeFanu der skrev "Carmilla", og var desuden den der definerede vampyrens nu overbrugte sex-appeal. Men John William Polidori regnes at være den første der skrev en vampyrnovelle (The Vampyre), og var den der fremstillede vampyren som en aristokratisk mand. Det er sådan set de oftest stillede spørgsmål). Der ER ingen oldgamle myter om at solen er farlig for vampyrer - den idé er først blevet populær i 1922 hvor Nosferatu kom i biograferne, fordi det var stumfilm dengang og man brugte symbolik til at vise folk at det gode (solen = lystet, Guds kraft) vinder over det onde (vampyren, mørkets kræfter). Hmmm... Folk tager STADIG symbolik bogstavelig talt, hva? -_-
Selvom vi alle kan nyde filmen, vil jeg især anbefale filmen for de der ønsker at få et arbejde indenfor filmbrancen, så kan de lære noget interessant.
Nuff said.
Nok om det... Selvom jeg tror det var godt pinligt for stakkels Keanu når han skulle spille side om side med både Accenternes Mester og Kannibalen... ("I was IMPOHTENT with FEAH!") NEJ. Nu er det altså nok! :D
Tja, filmen har uheldigvis fået så meget kritik at jeg må rejse mig og stå i forsvaret for den og gøre op med nogle irriterende myter.
Jeg fristes til at sige at dette er Francis Ford Coppolas kunstfilm, for kunstnerisk er den i allerhøjeste grad. Nogle klager over den er alt for blodig, hvilket jeg ikke kan lade være med at grine over, siden vi jo alle kender Coppola og vi ved han er meget glad for symbolik. Til de lidt tungnemme folk lader han da endda karakteren Renfield råbe: "THE BLOOD IS THE LIFE!", så vi kan fatte hentydningen (altså har han skåret maden for jer, i skal bare spise den). Jeg husker at have set filmen med nogle venner og da én af figurerne blev dræbt på en yderst blodig måde, hvor man kunne se blodet springe ud som et vandfald, blev de lidt overraskede og sagde: "Jamen? Så vildt kan ulven da ikke rive i hende? Hvorfor kommer der så meget blod? Hvordan pokker lappede de hende sammen igen når hun skulle begraves?"
Med et suk blev jeg nødt til at forklare at der i virkeligheden IKKE er Kill-Bill-blod der flyver til alle sider. Blodet er som sagt livet, det symboliserer at karakterens liv ebber ud, på trods af hun var stærk i live. Så når du ser filmen, så husk på at BLODET ER LIVET, så får du mere ud af den.
Det er faktisk en hel del symbolik (absinten, den hvide ulv, Lucy's røde hår osv) som man går glip af første gang man ser filmen, fordi man for det første bliver overvældet af mystikken der tydeligt hersker i hver eneste scene af filmen. Musikken af Wojciech Kilar er trist og minder seeren om hvilke emner det drejer sig om.
Til først tænke jeg, "Ej, Dracula? Hvorfor laver de ENDNU en film om Dracula?", men jeg indså at historien er blevet frisket op. Det er ikke længere blot en blodig gyser, men også en sørgelig kærlighedshistorie. Dette nye synspunkt gjorde mig glad, for jeg er fan af bogen og den er ofte filmatiseret i en alt for sort/hvid opfattelse. Der er en hel gråzone i denne "Dracula" og selve karakteren Dracula er blevet menneskeliggjort i stedet for kun at være et sultent uhyre.
Og hvem kunne spille et sørgeligt (og sultent) uhyre bedre end selveste Gary Oldman? I en meget følelsesmæssig præsentation, sætter han sit eget præg på figuren, og bliver til den bedste Dracula ud af mange. Jeg fristes til at sige at selv Bela Lugosi må bakke ud når Oldman er på banen - det er i aller højeste grad blandt hans bedste præsentationer til dato. Hans formidable arbejde er tilfredsstillende for øjet, så jeg har kun ros til overs. Han viser os at han både er i stand til at være drabelig, romantisk, sørgelig og ondskabsfuld ved at spille blot én figur med en stor personlighed.
Anthony Hopkins spiller hans nemesis, Dr. Abraham Van Helsing - den intelligente metafysiker der til tider kan virke halvtosset og alligevel har man den dybeste respekt for ham.
Samtidig med at være en vigtig og respektabel professor, er han halvvejs et komisk indslag. Hans ansigtsudtryk er uvurderlige, og selvom Oldman får replikkerne med mest dybde i, har Hopkins fået replikkerne vi alle kan grine over: "Jah, she was in great pain! Then we cut off her head, and drove a stake through her heart, and burned it, and then she found peace."
Winona Ryder's skuespil har desværre nogle huller hist og her, hvor hun ikke er så overbevisende, men hun klarer ellers jobbet fint som Mina Murray.
Hold øje med Tom Waits der spiller den sindssyge Renfield. Han er en undervurderet skuespiller som faktisk gør et glimrende arbejde.
Sadie Frost's brændende blik er fænglsende, og hun er også ret god i denne film.
Så spørger mange vampyrfans ofte hvorfor Dracula er immun over for solen i denne film (hvis du er vampyrfan og undrer dig over dette, burde du skamme dig). Her må jeg sige at "sollys-dræber-vampyrer-myten" ikke er en "oldgammel myte" (Nej, det er ikke noget jeg finder på! Til andre såkaldte vampyrfans vil jeg også sige at flagermus-forvandlingen og vampyrer er ude af stand til at blive set i spejle, faktisk er Bram Stoker's "opfindelse". Og at Bram Stoker heller ikke var den første der skrev en vampyrnovelle - han blev inspireret af J. Sheridan LeFanu der skrev "Carmilla", og var desuden den der definerede vampyrens nu overbrugte sex-appeal. Men John William Polidori regnes at være den første der skrev en vampyrnovelle (The Vampyre), og var den der fremstillede vampyren som en aristokratisk mand. Det er sådan set de oftest stillede spørgsmål). Der ER ingen oldgamle myter om at solen er farlig for vampyrer - den idé er først blevet populær i 1922 hvor Nosferatu kom i biograferne, fordi det var stumfilm dengang og man brugte symbolik til at vise folk at det gode (solen = lystet, Guds kraft) vinder over det onde (vampyren, mørkets kræfter). Hmmm... Folk tager STADIG symbolik bogstavelig talt, hva? -_-
Selvom vi alle kan nyde filmen, vil jeg især anbefale filmen for de der ønsker at få et arbejde indenfor filmbrancen, så kan de lære noget interessant.
Nuff said.
18/06-2006
