Dyster og mørk Spielberg
5.0
Jeg hører til den åbentbart lille skare af folk, som synes, at Spielberg med War of the worlds har begået en mesterlig film. Fx klart mere underholdende end hans seneste Münich og næsten på højde med den ligeledes fremragende Minority Report.
Det som jeg specielt godt kan lide ved War of the worlds er den kompromisløshed, hvormed Spielberg fremstiller de fremmedes udryddelse af menneskeheden. Fra første sekund hvor en Tripod har bevæget sig op på jordens overfladen begynder den uden tøven at smadre, ødelægge og ikke mindst dræbe. Der er ingen pusterum og filmens første 70 min er en lang intens jagt, hvor man følger Tom C. og hans børn. Her er så et andet stort plus ved filmen. Netop at fokus er flyttet fra de store slagmarker og militærstrategiske hovedcentre og ned på niveau med helt almindelige mennesker. Frygten hos de jagede er meget mere intens og man fornemmer, hvilken kaostisk situation folk generelt befinder sig i. Ingen har noget overblik og alt, hvad det drejer sig om er at flygte væk fra de hensynløse dræbermaskiner.
Filmens effekter er et andet stort plus. De er simpelthen fænomonalt udført, og de store Tripods virker så skræmmende fordi de forekommer ægte og ikke computeranimerede. Også destruktionerne af diverser bygninger er imponerende godt lavet, ligesom landskabet efter, at Tripodsne har smadret alt er utroligt overbevisende lavet, og sidst men ikke mindst så er lydarbejdet helt i topklasse og måske et af de bedste lydspor nogensinde.
At Spielberg en time inde i filmen skifter tempo og scene fra store ødelæggelser til en mere intens uhygge i kælderen under gården, synes jeg på ingen måde ødelægger filmens flow. Dette viser blot, at Spielberg magter det hele.
Jeg kan til dels forstå nogle af de kritikpunkter, som er fremført mod filmen. Den lidt klicheagtige udvikling mellem far og børn og det måske lidt tamme endeligt for de skræmmende fremmede. For mig bliver disse ting dog mere end rigelig opvejet af de mange plusser, men gør trods alt, at filmen havner på 5/6 og ikke mere.
Det som jeg specielt godt kan lide ved War of the worlds er den kompromisløshed, hvormed Spielberg fremstiller de fremmedes udryddelse af menneskeheden. Fra første sekund hvor en Tripod har bevæget sig op på jordens overfladen begynder den uden tøven at smadre, ødelægge og ikke mindst dræbe. Der er ingen pusterum og filmens første 70 min er en lang intens jagt, hvor man følger Tom C. og hans børn. Her er så et andet stort plus ved filmen. Netop at fokus er flyttet fra de store slagmarker og militærstrategiske hovedcentre og ned på niveau med helt almindelige mennesker. Frygten hos de jagede er meget mere intens og man fornemmer, hvilken kaostisk situation folk generelt befinder sig i. Ingen har noget overblik og alt, hvad det drejer sig om er at flygte væk fra de hensynløse dræbermaskiner.
Filmens effekter er et andet stort plus. De er simpelthen fænomonalt udført, og de store Tripods virker så skræmmende fordi de forekommer ægte og ikke computeranimerede. Også destruktionerne af diverser bygninger er imponerende godt lavet, ligesom landskabet efter, at Tripodsne har smadret alt er utroligt overbevisende lavet, og sidst men ikke mindst så er lydarbejdet helt i topklasse og måske et af de bedste lydspor nogensinde.
At Spielberg en time inde i filmen skifter tempo og scene fra store ødelæggelser til en mere intens uhygge i kælderen under gården, synes jeg på ingen måde ødelægger filmens flow. Dette viser blot, at Spielberg magter det hele.
Jeg kan til dels forstå nogle af de kritikpunkter, som er fremført mod filmen. Den lidt klicheagtige udvikling mellem far og børn og det måske lidt tamme endeligt for de skræmmende fremmede. For mig bliver disse ting dog mere end rigelig opvejet af de mange plusser, men gør trods alt, at filmen havner på 5/6 og ikke mere.
19/06-2006
