What's The Fucking World Comin' To?

6.0
Nogle gange er der film man ´bare må eje og se igen og igen. Goodfellas er en af disse og jeg investerede 70 kr. i special edition udgaven i går hvilket må siges at være et røverkøb ud over det sædvanlige.

Vi følger Henry Hill (Liotta), der allerede i en ung alder med at arbejde for kvarterets gangsterboss Paulie (Sorvino) og igennem de næste 30 år følger man ham gennem hans ups and downs sammen med vennerne Jimmy (De Niro) og Tommy (Pesci).

Goodfellas er en rå,brutal film der viser hvor galt det kan gå hvis man ikke passer på med hvad man laver og hvad der sker når FOR kæphøje gangstere bliver FOR paranoide, den emmer af what's-gonna-happen-next stemning og Scorsese smider da også de stærke scener i synet på os, når vi mindst venter det.

Velspillet er filmen da også, Ray Liotta er intens og samtidig yderst ulidelig i sin rolle som Henry Hill, Robert De Niro er på hjemmebane som den kølige og beregnende Jimmy, men filmens trumfkort kommer i form af Joe Pesci som den pirrelige og tempramentsfulde Tommy.

For mig at se kan man se filmen på tre måder, man kan se den på baggrund af sit rygte, man kan se den som en uunderholdningsfilm, eller man kan se den som en rigtig god grund til IKKE at blive kriminel, for som filmen rigig nok antyder (op til flere gange) kan den mindste fejltagelse have en fatal udgang.

Hvis jeg skulle give en grund til hvorfor denne film stadig holder, den dag i dag er at den er så realistisk, super underholdende og sidst men ikke mindst er den forrygende flot filmet. Goodfellas er endnu en uforglemmelig gangsterfilm så er DET sagt.
Goodfellas