russisk og vellykket egenrådighed
4.0
Genremixet russisk actioneventyrthriller, der blev sanktioneret af Tarantino ved Cannes Filmfestival (hvor hovedprisen det år af uforklarlige årsager gik til Michael Moores manipulative og gennemgående patetiske Fahrenheit 9/11 og ikke Chan-wook Parks dybt originale og overrumplende Oldboy), og man kan da sagtens forstå, hvorfor den alsidige filmelsker er faldet for det supercoole og stiliserede univers, som Mørkets Vogter så fundamentalt og gennemført opbygger. Filmen er en adaptation af Sergei Lukyanenkos roman, og er blevet lagt i hænderne på den lettere uerfarne instruktør Timur Bekmambetov, der dog her udviser et visionært stortalent og en frugtbar evne til at formidle en kompliceret historie med ynde.
Mørkets Vogter er første del i en planlagt trilogi (hvoraf anden film i serien allerede er blevet produceret og har høstet fin kritik) omhandlende kampen mellem det gode og det onde, en frase som Bekmambetov dog nuancerer betydeligt, hvorved filmen hæver sig over den overfladiske, men fascinerende mytologi. Konstantin Khabensky spiller en forkæmper for Lyset, der skal sørge for at Mørkets tilhængere overholder de restriktioner, der er givet for at den gensidige fredsaftale overholdes. Der er dog flere lag at finde i denne moderniserede mytologiske fortælling, hvis stil og indhold har hentet en evident og større portion inspiration ved det amerikanske filmmarked, men som til gengæld hæver sig langt over Hollywoods gennemsnitsprodukt. Historien er til tider uoverskuelig (og en smule rodet), men som førnævnt formår Bekmanbetov at medrive publikum i det forunderlige og ekskvisitte univers, hvor den stilfulde visuelle side er intet mindre end forbløffende. Budgettet var begrænset, men Bekmanbetov udnytter de udleverede ressourcer til fulde, og Mørkets Vogter er et visuelt adrenalinsus af de sjældne, hvor kameramanden Sergei Trofimovs æstetiske sans sammenblander det betagende smukke med det overdimensionerede flegmatiske. Sekvensen, hvor en bolt desserter et nedstyrtende fly og kameraet følger dennes nedadgående odysse, er mildest talt uforglemmeligt og vil efterlade både publikum og misundelsesprægede amerikanske instruktører i benovelse over de plausible og flotte effekter.
Mørkets Vogter er en fejende flot og effektiv omgang underholdning, der ikke bare forfalder til ren overfladelir, men faktisk har en engagerende historie at fortælle, som Bekmambetov lader udfolde i et forbavsende tålmodigt tempo med kortene tæt til kroppen. Der er indiskutabelt berettiget grund til at glæde sig til fuldendelsen af trilogien, der forhåbentligt eksplorerer karaktererne yderligere og mere fyldestgørende og udvider det medrivende univers. Lad os håbe, at den amerikanske filmindustri (hvis enfoldighed Bekmambetov latterliggøre i en kort sekvens, hvor Joss Whedons ungdomsleflende og eksplicitte Buffy-serie kører i fjernsynet) ser sig tilfreds med denne russiske udgave, og derved holder sig fra et remake, da Mørkets Vogter nyder godt af dens kompromisløse og unikke produktionsform.
Mørkets Vogter er første del i en planlagt trilogi (hvoraf anden film i serien allerede er blevet produceret og har høstet fin kritik) omhandlende kampen mellem det gode og det onde, en frase som Bekmambetov dog nuancerer betydeligt, hvorved filmen hæver sig over den overfladiske, men fascinerende mytologi. Konstantin Khabensky spiller en forkæmper for Lyset, der skal sørge for at Mørkets tilhængere overholder de restriktioner, der er givet for at den gensidige fredsaftale overholdes. Der er dog flere lag at finde i denne moderniserede mytologiske fortælling, hvis stil og indhold har hentet en evident og større portion inspiration ved det amerikanske filmmarked, men som til gengæld hæver sig langt over Hollywoods gennemsnitsprodukt. Historien er til tider uoverskuelig (og en smule rodet), men som førnævnt formår Bekmanbetov at medrive publikum i det forunderlige og ekskvisitte univers, hvor den stilfulde visuelle side er intet mindre end forbløffende. Budgettet var begrænset, men Bekmanbetov udnytter de udleverede ressourcer til fulde, og Mørkets Vogter er et visuelt adrenalinsus af de sjældne, hvor kameramanden Sergei Trofimovs æstetiske sans sammenblander det betagende smukke med det overdimensionerede flegmatiske. Sekvensen, hvor en bolt desserter et nedstyrtende fly og kameraet følger dennes nedadgående odysse, er mildest talt uforglemmeligt og vil efterlade både publikum og misundelsesprægede amerikanske instruktører i benovelse over de plausible og flotte effekter.
Mørkets Vogter er en fejende flot og effektiv omgang underholdning, der ikke bare forfalder til ren overfladelir, men faktisk har en engagerende historie at fortælle, som Bekmambetov lader udfolde i et forbavsende tålmodigt tempo med kortene tæt til kroppen. Der er indiskutabelt berettiget grund til at glæde sig til fuldendelsen af trilogien, der forhåbentligt eksplorerer karaktererne yderligere og mere fyldestgørende og udvider det medrivende univers. Lad os håbe, at den amerikanske filmindustri (hvis enfoldighed Bekmambetov latterliggøre i en kort sekvens, hvor Joss Whedons ungdomsleflende og eksplicitte Buffy-serie kører i fjernsynet) ser sig tilfreds med denne russiske udgave, og derved holder sig fra et remake, da Mørkets Vogter nyder godt af dens kompromisløse og unikke produktionsform.
25/06-2006
