tågehoveder
1.0
Topmålets af elendighed omhandlende amerikanske remakes (der i de sidste mange år fuldstændig har taget overhånd) forhøjes yderligere med denne gennemgående patetiske og unødvendige genindspilning af John Carpenters svagt underholdende, men kultklassiske The Fog fra 1980. Carpenter har sammen med sine faste kollaboratør, den nu afdøde Debra Hill, selv produceret The Fog anno 2006, og man fatter simpelthen ikke, at denne tidligere så stabile instruktører på et eller andet tidspunkt under produktionen ikke grædende er brudt sammen og har proklameret ´blasfemi´, da man skal lede længe efter en genindspilning, der så hæmningsløst plagierer fra dets originale oplæg, tilføjer kvalitetsforværrende detaljer og kalder det endelige resultat for ´dets eget´.
Reklamefilmsinstruktøren Rupert Wainwright spillefilmsdebuterede i 2000 med den rodede og ret så intetsigende Stigmata, hvor han utvivlsomt udviste en fin sans for visuelle godbidder, men han havde til gengæld ingen fornemmelse for basal historiefortællingen. Disse floskler kategoriserer velsagtens også The Fog, der har en habil, om end noget uoriginal og banal billedside, mens interiøret er nedværdigende horribelt og intelligensnedværdigende.
De endimensionale og karikerede roller i The Fog er udfyldt af ungdommelige stjerner, der af forståelige grunde aldrig har fået det helt store gennembrud. Tom Welling (fra tv-serien Smallville) agerer den utro kæreste, hvis følelser for sin barndomselskede (den yderst attraktive Maggie Grace) genopblomstrer da denne vender tilbage, men en mystisk tåger indhyller havnebyen og fatale udskejelser forekommer. De indbyrdes intriger nedtrækkes af ungdomsleflende og simplificerede stupiditeter, og publikums indladenhed i den tåbelige historie er ikke-eksisterende. Wainwright optrapper ungdomsgysergenrens mest forslidte og forudsigelige klicheer, som han serverer med en storslået højtidelighed, der mildest talt er frastødende. The Fog er et intetsigende og kvalitetsløst omgang makværk, der retfærdigvis blev en større fiasko.
Reklamefilmsinstruktøren Rupert Wainwright spillefilmsdebuterede i 2000 med den rodede og ret så intetsigende Stigmata, hvor han utvivlsomt udviste en fin sans for visuelle godbidder, men han havde til gengæld ingen fornemmelse for basal historiefortællingen. Disse floskler kategoriserer velsagtens også The Fog, der har en habil, om end noget uoriginal og banal billedside, mens interiøret er nedværdigende horribelt og intelligensnedværdigende.
De endimensionale og karikerede roller i The Fog er udfyldt af ungdommelige stjerner, der af forståelige grunde aldrig har fået det helt store gennembrud. Tom Welling (fra tv-serien Smallville) agerer den utro kæreste, hvis følelser for sin barndomselskede (den yderst attraktive Maggie Grace) genopblomstrer da denne vender tilbage, men en mystisk tåger indhyller havnebyen og fatale udskejelser forekommer. De indbyrdes intriger nedtrækkes af ungdomsleflende og simplificerede stupiditeter, og publikums indladenhed i den tåbelige historie er ikke-eksisterende. Wainwright optrapper ungdomsgysergenrens mest forslidte og forudsigelige klicheer, som han serverer med en storslået højtidelighed, der mildest talt er frastødende. The Fog er et intetsigende og kvalitetsløst omgang makværk, der retfærdigvis blev en større fiasko.
25/06-2006
