bedre end forventet
3.0
Uskyldsren og letbenet romantisk komedie, iscenesat af den syndige instruktør bag Reese Witherspoon uudholdeligheden Legally Blonde, hvor Robert Luketic dog denne gang har hævet kvalitetsniveauet betydeligt og leverer en basalt set charmefyldt og humoristisk bagatel, der dog langtfra hæver sig over den massive samlebåndsproduktion af denne overeksponerede genre. Win a Date With Tad Hamilton er en bundforudsigelig film, der momentvis selvironiserer over genren, men ultimativt også selv forfalder til de obligatoriske trivialiteter, som hærger de romantiske komedier og stjæler dem for al kunstnerisk værdi.
Hovedattraktionen i filmen er indiskutabelt det storslåede og alsidige skuespillertalent Topher Grace, der med en minutiøs præcision mestrer alt fra nihilistisk kynisme i Soderberghs Traffic og plausibel og rørende udviklingshistorie i Weitz’s In Good Company. Hans rolle i Win a Date… er beskeden og substansfri, men via Graces tilbagelænede og varmende humor, fjernes irritationen over manglende psykologiske nuancer og man kan ikke andet end at nyde en veloplagt Grace i komisk topform. Den ydre fortælling om en superstjernes indre omvæltning kaster enkelte kritiske kommentarer til berømmelses- og stjerneglorificering, samt den glamourøse og overfladefokuserede filmverden, men Win a Date… er intet andet end politisk korrekt og uanstødelig underholdning, der ikke kan undsige sig at falde i store faldgruber talrige gange (blandt andet med en håbløs overgearet lydside). Men fundamentalt set er historien sød, den klassiske helte/skurke opdeling lidt mere facetteret end sædvanligvis (filmen forfalder heldigvis aldrig til usympatisk og uværdig bejler versus genuin kærlighedsinteresseret) og både en lettere excentrisk, men attraktiv Kate Bosworth og Josh Duhamel yder en fin indsats, selvom de konstant kommer til at stå i skyggen som følge af Graces tilstedeværelse.
Win a Date… er lidet berigende romantisk eskapisme, der dog ikke er nær så fordummende som megen af det andet bras vi ellers stopfodres med fra den amerikanske filmindustri, og er moderat underholdende, så længe de klichefyldte løjer nu står på. Kan dog ikke anbefales til andet end tanketom tidsfordriv.
Hovedattraktionen i filmen er indiskutabelt det storslåede og alsidige skuespillertalent Topher Grace, der med en minutiøs præcision mestrer alt fra nihilistisk kynisme i Soderberghs Traffic og plausibel og rørende udviklingshistorie i Weitz’s In Good Company. Hans rolle i Win a Date… er beskeden og substansfri, men via Graces tilbagelænede og varmende humor, fjernes irritationen over manglende psykologiske nuancer og man kan ikke andet end at nyde en veloplagt Grace i komisk topform. Den ydre fortælling om en superstjernes indre omvæltning kaster enkelte kritiske kommentarer til berømmelses- og stjerneglorificering, samt den glamourøse og overfladefokuserede filmverden, men Win a Date… er intet andet end politisk korrekt og uanstødelig underholdning, der ikke kan undsige sig at falde i store faldgruber talrige gange (blandt andet med en håbløs overgearet lydside). Men fundamentalt set er historien sød, den klassiske helte/skurke opdeling lidt mere facetteret end sædvanligvis (filmen forfalder heldigvis aldrig til usympatisk og uværdig bejler versus genuin kærlighedsinteresseret) og både en lettere excentrisk, men attraktiv Kate Bosworth og Josh Duhamel yder en fin indsats, selvom de konstant kommer til at stå i skyggen som følge af Graces tilstedeværelse.
Win a Date… er lidet berigende romantisk eskapisme, der dog ikke er nær så fordummende som megen af det andet bras vi ellers stopfodres med fra den amerikanske filmindustri, og er moderat underholdende, så længe de klichefyldte løjer nu står på. Kan dog ikke anbefales til andet end tanketom tidsfordriv.
26/06-2006
