Snigende zombiemararidt
4.0
Lucio Fulcis zombiefilm fra 1979 har modsat mere nutidige film i genren en meget rolig opbygning for at kulminere med en suveræn mararidtsagtig stemning i filmens sidste halve time.
Filmen starter ud med en fantastisk - og klassisk - scene, hvor to betjente angribes af en zombie på en ellers forladt båd som driver rundt nær New York. Her kommer Fabio Frizzi's fantastiske 80'er score for første gang på banen og giver os et hint om, hvilken undergangsstemning, vi kan forvente os i resten af filmen.
Historien i filmen er utrolig simpel og uden megen fremdrift, og filmen lever først og fremmest af stemningsfulde enkeltscener, hvor flere er rene klassikere i horrorgenren. Scenen hvor smukke Olga Kalartos langsomt men sikkert får spiddet sit øje med en stor træsplit er så nasty som det kan blive, og scenen hvor hun efterfølgende bliver fortærret af de sultne zombier er virkelig klamt lavet.
Ellers skiller to scener sig ud, som gør at filmen hæver sig betragteligt. Først en kort scene, hvor zombierne rejser sig fra graven godt gennemrådne med orme i øjenhullerne. Det er ægte zombiestemning. Scenen bliver så overgået af filmens bedste del, som ligger i de sidste tyve minutter, hvor zombierne stavrer rundt i den lille by og jagter vores 'helte'. Her er der virkelig tale om suveræn mararidtsagtigt undergangsstemning, hvor redningen synes langt væk. En genialitet er også filmens absolut sidste sekvens, hvor der klippes tilbage til New York, hvor zombieinvationens sande omfang afsløres.. genialt.
Ellers er det naturligvis de mange fremragende splattereffekter som hæver filmens niveau. Opfindsomheden og mængden af blod er virkelig i top, og specielt de meget rådne zombier imponerer.
Filmens score er i en klasse for sig. Mange vil sikkert grine over dette meget 80'er agtige syntheziser score, men jeg synes, at det er helt perfekt til filmen. Synd at den slags delikat lydspor ikke laves længere, det er sgu verdensklasse.
At filmen trods de mange plusser ikke sniger sig op på mere end 4 stjerner skyldes, at den er relativ længe om at komme i gang og indeholder nogle 'døde' perioder. Til gengæld er afslutningen samt Olga Kalartos brutale skæbne hele filmen værd.
Filmen starter ud med en fantastisk - og klassisk - scene, hvor to betjente angribes af en zombie på en ellers forladt båd som driver rundt nær New York. Her kommer Fabio Frizzi's fantastiske 80'er score for første gang på banen og giver os et hint om, hvilken undergangsstemning, vi kan forvente os i resten af filmen.
Historien i filmen er utrolig simpel og uden megen fremdrift, og filmen lever først og fremmest af stemningsfulde enkeltscener, hvor flere er rene klassikere i horrorgenren. Scenen hvor smukke Olga Kalartos langsomt men sikkert får spiddet sit øje med en stor træsplit er så nasty som det kan blive, og scenen hvor hun efterfølgende bliver fortærret af de sultne zombier er virkelig klamt lavet.
Ellers skiller to scener sig ud, som gør at filmen hæver sig betragteligt. Først en kort scene, hvor zombierne rejser sig fra graven godt gennemrådne med orme i øjenhullerne. Det er ægte zombiestemning. Scenen bliver så overgået af filmens bedste del, som ligger i de sidste tyve minutter, hvor zombierne stavrer rundt i den lille by og jagter vores 'helte'. Her er der virkelig tale om suveræn mararidtsagtigt undergangsstemning, hvor redningen synes langt væk. En genialitet er også filmens absolut sidste sekvens, hvor der klippes tilbage til New York, hvor zombieinvationens sande omfang afsløres.. genialt.
Ellers er det naturligvis de mange fremragende splattereffekter som hæver filmens niveau. Opfindsomheden og mængden af blod er virkelig i top, og specielt de meget rådne zombier imponerer.
Filmens score er i en klasse for sig. Mange vil sikkert grine over dette meget 80'er agtige syntheziser score, men jeg synes, at det er helt perfekt til filmen. Synd at den slags delikat lydspor ikke laves længere, det er sgu verdensklasse.
At filmen trods de mange plusser ikke sniger sig op på mere end 4 stjerner skyldes, at den er relativ længe om at komme i gang og indeholder nogle 'døde' perioder. Til gengæld er afslutningen samt Olga Kalartos brutale skæbne hele filmen værd.
29/06-2006
