Uret Tikker Stadig

Familien Darlings børn tager med Peter Pan (Sumpter), drengen der ikke ønsker at blive voksen, til Ønskeøen/Neverland, hvor de bliver rodet ind i en krig mod Kaptajn Klo (Isaacs).

Det var med lidt bange anelser jeg satte mig til at se endnu en fortolkning af J. M. Barrie’s klassiske og elskværdige stykke om Peter Pan. Heldigvis blev de bange anelser gjort til skamme, for filmens viste sig at være en yderst behagelig og særdeles fornøjelig eventyrfilm, der er tro mod forlægget og måske er den bedste udgave af historien indtil nu. Instruktør Hogan skal i hvert fald roses for at have skabt en flot og indholdsrig film, som vil appellere til både børn og voksne.

Hogan har således godt fat i Barrie’s, indrømmet efterhånden gammelslidte tematik om at befinde sig i grænselandet mellem fantasi og virkelighed, eskapisme og modent ansvar og skulle nå en erkendelse af, at fantasien kan berige vores liv og give os vinger, hjælpe os i vores dagligdag, men at der kommer et punkt hvor man også må kunne stå ved virkeligheden og turde forholde sig til den. De seksuelle undertoner og den spirende følelse af kærligheden er klart tilstede, og kommer fint til udtryk når Peter Pan møder Wendy, som et klart signal om at man på et tidspunkt slipper barndommen og bliver voksen med alt hvad deraf følger, hvad enten man vil det eller ej. På samme tid lykkes det noget nær perfekt at bibeholde den eventyrlige stemning, så handlingen ikke tynges af hæmmende subtekster og gør det til en psykologiserende fortælling og det har klart været Barrie’s tanke og er også med til at gøre filmen velegnet som skøn underholdning, der smukt levende- og frigør vore alle sammes indre barn og glæde ved den gode beretning og begejstringen over at turde springe ud i legen, om vi er unge eller gamle.

På skuespillersiden er filmen fint besat og der spilles generelt overbevisende. Men de tre bærende roller springer mest i øjnene med fornemme præstationer. I hovedrollen som Pan er Sumpter et fund, der på den mest naturlig måde kan ramme sine replikker, være overbevisende i sin beskrivelse af sin karakterers umodne adfærd, der i handlingens momenter ser sig selv som en romantisk handlingens mand. Endnu bedre er Hurd-Wood som Wendy, der trods sin unge alder giver sin karakter en følelsesfuld og besnærende dybde af en ung pige på vej ind i puberteten og alle de modsatrettede følelser den rummer. Også Isaacs skal nævnes som en isende kold Kaptajn Klo. Han symboliserer kynisk den del af det voksne liv, som man som barn burde frygte hvis man kendte til det. Åh ja, så er franske Sagnier en sexet og fræk Klokkeblomst/Tink, hvis misundelse på Wendy skinner godt igennem.

Teknisk er filmen stiligt eksekveret. Den er godt filmet, tempoet passende afstemt mellem de mere begivenhedsrige sekvenser og de mere tænksomme og filmen forekommer aldrig trættende eller langstrakt. Effekterne er ligeledes udmærkede, underlægningsmusikken af den talentfulde James Newton Howard er kyndigt udført og selv om filmen scenografisk kan forekomme en anelse kunstig og lige rigeligt lyserød, så passer det godt til skildringen når man ser den i sin helhed.

Jeg har derfor absolut ikke meget at klage over, det er en rigtig god og kvalitativ produktion der lader sig ses og gerne mere end en gang. Så selv om krokodillens ur stadig tikker som en påmindelse om hvad vi måske har mistet og vore egen indre frygt, så lykkes det med denne udgave af ”Peter Pan” at finde det frem på bedst tænkelige vis.