"To stykker med tarm tak..."
4.0
Historien om den lille flok fortabte mennesker, som i en afsides gård forsøger at overleve både de levende døde og hinanden har velfortjent fået kultstatus indenfor genren.
Filmen tager sin begyndelse med det klassiske zombieangreb på Barbara og Johnny, mens de er på kirkegården for at lægge blomster ved faderens grav. Allerede her 5 min inde i filmen får man det første hint om, hvad Romero har skabt for en film med et forsvindende lille budget. I det sekund zombien angriber Johnny ændres kameravinklerne fra almindelige til diagonale, hvilket giver en genial effekt. Dette understøttes af et bragende lydspor, hvor den får på alle tangenter. En ellers næsten ufrivillig komisk scene forvandles til en skræmmende klassisk horrorsekvens.
Filmen fokuserer relativt lidt på de levende døde, men retter i stedet blikket mod den interne splittelse i den lille gruppe som har muret sig selv inde på gården i et forsøg på at redde sig fra den ydre trussel. Filmen er et studie i, hvorledes mennesker selv under ekstremt pres ikke er i stand til at samarbejde, men i stedet vælger at bekæmpe hinanden, her med et fatalt udfald. Selv med dette fokus minder Romero os hele tiden om den ydre trussel, som rykker nærmere og nærmere, og med effektive skyggevirkninger og et klaustrofobisk lydspor skabes den rette uhyggelige stemming. Ligeledes spiller han elegant på den lille gruppes uvidenhed om, hvad der foregår. Kun drypvis får de information via radio og tv.
Filmens afslutning er et kapitel for sig og understreger Romeros sarkastiske samfundskommentar; hvad skal vi stille op med en verden, hvor de levende opfører sig endnu mere sadistisk end de døde?
Filmen får 'kun' fire stjerner, da jeg, filmens mange kvaliteter og kultstatus til trods, må erkende, at det langsommelige tempo, zombiernes knap så skræmmende udseende og den faktisk minimale blodsudgydelse gjorde at underholdningsværdien faldt en del. Kun i små glimt se vi zombiernes sande jeg, hvor de med fråde om munden kaster sig over indvolde og andet godt fra mennesket.
Filmen får således tre stjerner for dens kvaliteter og en stjerne for dens betydning for genren.
Filmen tager sin begyndelse med det klassiske zombieangreb på Barbara og Johnny, mens de er på kirkegården for at lægge blomster ved faderens grav. Allerede her 5 min inde i filmen får man det første hint om, hvad Romero har skabt for en film med et forsvindende lille budget. I det sekund zombien angriber Johnny ændres kameravinklerne fra almindelige til diagonale, hvilket giver en genial effekt. Dette understøttes af et bragende lydspor, hvor den får på alle tangenter. En ellers næsten ufrivillig komisk scene forvandles til en skræmmende klassisk horrorsekvens.
Filmen fokuserer relativt lidt på de levende døde, men retter i stedet blikket mod den interne splittelse i den lille gruppe som har muret sig selv inde på gården i et forsøg på at redde sig fra den ydre trussel. Filmen er et studie i, hvorledes mennesker selv under ekstremt pres ikke er i stand til at samarbejde, men i stedet vælger at bekæmpe hinanden, her med et fatalt udfald. Selv med dette fokus minder Romero os hele tiden om den ydre trussel, som rykker nærmere og nærmere, og med effektive skyggevirkninger og et klaustrofobisk lydspor skabes den rette uhyggelige stemming. Ligeledes spiller han elegant på den lille gruppes uvidenhed om, hvad der foregår. Kun drypvis får de information via radio og tv.
Filmens afslutning er et kapitel for sig og understreger Romeros sarkastiske samfundskommentar; hvad skal vi stille op med en verden, hvor de levende opfører sig endnu mere sadistisk end de døde?
Filmen får 'kun' fire stjerner, da jeg, filmens mange kvaliteter og kultstatus til trods, må erkende, at det langsommelige tempo, zombiernes knap så skræmmende udseende og den faktisk minimale blodsudgydelse gjorde at underholdningsværdien faldt en del. Kun i små glimt se vi zombiernes sande jeg, hvor de med fråde om munden kaster sig over indvolde og andet godt fra mennesket.
Filmen får således tre stjerner for dens kvaliteter og en stjerne for dens betydning for genren.
04/07-2006
