Den bedste film du aldrig ønsker at se igen.
6.0
"September 21, 1945... that was the night I died."
Med disse ord, fortæller en dreng ved navn Seita, sin historie, i lyset af ildfluerne. Seeren vil følge Seita og hans lillesøster Setsuko, i deres kamp for overlevelse, da de japanske styrker bekæmper USA i Anden Verdenskrig.
Da børnenes mor bliver slået ihjel under ildbombningen af Kobe og deres far tjener den japanske flåde, er de to søskende tvunget til at passe sig selv.
De finder snart ud af at ikke alle er villige til at hjælpe dem og at sulten viser sig at være en endnu værre fjende end de frygtede fly.
Men om natten, får de selskab af ildfluerne...
"Grave of the Fireflies" er en meget bevægende film der er realistisk til den bitre ende. Den fortjener ligeså meget respekt som "Schindlers Liste" og "Saving Private Ryan", måske endda mere. Den er meget atypisk som krigsfilm - som regel har man det med at holde med en bestemt side, men lidt efter lidt, som man ser filmen, begynder det at gå op for seeren at der ikke er vindere i krig. Japan bekæmpede de Allierede, men de uskyldige betalte den værste pris: Netop fordi de var uskyldige.
Man oplever krigen gennem hovedpersoner som får alt for meget ansvar for tidligt.
Til sidst burde jeg nævne at det er på tide at den vestlige verden accepterer at animerede film også kan være forstyrrende og fremragende.
"Grave of the Fireflies" er måske ikke en familiefilm i europæernes øjne, men jeg tillader mig at være uenig. Jeg var i gang med at se filmen og undervejs ville min 9-årige lillebror se med. Han blev tydeligt påvirket af filmen, men indrømmede at han virkelig godt kunne lide den. Hovedpersonerne er trods alt børn, så hvem kan have mere sympati med dem end børn selv? Lad børnene dog se den, på trods af at voksne nok forstår den bedst. Børn vil få en stor oplevelse ud af den og takke dig senere. Virkeligheden kan ikke skjules for dem, så "Grave of the Fireflies" er en god måde at forklare dem krig på. Det nytter ikke at konstant bortforklare hver gang der er en død mand på skærmen med "han sover bare" eller sige "åh, det er bare ketchup". Deres barndom bliver ikke taget væk, tværtimod bliver de hærdet til den virkelige verden. (selvom børnene ikke burde være FOR unge, da de nok ikke vil kunne forstå den. Jeg trækker grænsen ved minimum 8 år).
Den er svær at se flere gange, men alligevel skal den ABSOLUT SES. Det er en vigtig film der burde ses af alle.
Nuff said.
Med disse ord, fortæller en dreng ved navn Seita, sin historie, i lyset af ildfluerne. Seeren vil følge Seita og hans lillesøster Setsuko, i deres kamp for overlevelse, da de japanske styrker bekæmper USA i Anden Verdenskrig.
Da børnenes mor bliver slået ihjel under ildbombningen af Kobe og deres far tjener den japanske flåde, er de to søskende tvunget til at passe sig selv.
De finder snart ud af at ikke alle er villige til at hjælpe dem og at sulten viser sig at være en endnu værre fjende end de frygtede fly.
Men om natten, får de selskab af ildfluerne...
"Grave of the Fireflies" er en meget bevægende film der er realistisk til den bitre ende. Den fortjener ligeså meget respekt som "Schindlers Liste" og "Saving Private Ryan", måske endda mere. Den er meget atypisk som krigsfilm - som regel har man det med at holde med en bestemt side, men lidt efter lidt, som man ser filmen, begynder det at gå op for seeren at der ikke er vindere i krig. Japan bekæmpede de Allierede, men de uskyldige betalte den værste pris: Netop fordi de var uskyldige.
Man oplever krigen gennem hovedpersoner som får alt for meget ansvar for tidligt.
Til sidst burde jeg nævne at det er på tide at den vestlige verden accepterer at animerede film også kan være forstyrrende og fremragende.
"Grave of the Fireflies" er måske ikke en familiefilm i europæernes øjne, men jeg tillader mig at være uenig. Jeg var i gang med at se filmen og undervejs ville min 9-årige lillebror se med. Han blev tydeligt påvirket af filmen, men indrømmede at han virkelig godt kunne lide den. Hovedpersonerne er trods alt børn, så hvem kan have mere sympati med dem end børn selv? Lad børnene dog se den, på trods af at voksne nok forstår den bedst. Børn vil få en stor oplevelse ud af den og takke dig senere. Virkeligheden kan ikke skjules for dem, så "Grave of the Fireflies" er en god måde at forklare dem krig på. Det nytter ikke at konstant bortforklare hver gang der er en død mand på skærmen med "han sover bare" eller sige "åh, det er bare ketchup". Deres barndom bliver ikke taget væk, tværtimod bliver de hærdet til den virkelige verden. (selvom børnene ikke burde være FOR unge, da de nok ikke vil kunne forstå den. Jeg trækker grænsen ved minimum 8 år).
Den er svær at se flere gange, men alligevel skal den ABSOLUT SES. Det er en vigtig film der burde ses af alle.
Nuff said.
05/07-2006
