Poesi er ikke nok!

3.0
Malicks nye film The New World kører nogenlunde i samme poetiske og kunstneriske spor som Den Tynde Røde Linie. Forskellen er, at man denne gang har nogle af Hollywoods største stjerner til rådighed. Farrell og Bale i samme film, er en drøm. Desværre er Malicks fortælling kun momentvis okay, men aldrig medrivende og glødende. På mange måder er historien banal og personerne fremstår det meste af tiden ligegyldige og kedelige, og det forsøger Malick så at dække over med poesi, store ord via voice over og flotte billeder. Måske ligger det hos mig, måske hos instruktørens måde at præsentere tingene på, det ved jeg ikke, men jeg synes den har sine mangler, og virker ret banal, jo mere man tænker over den. Og så har Malick en tendens til at trække det hele i langdrag, selvom det ikke er nødvendigt.

Farrell er godt valg til rollen, men virker ikke så oplagt. Han slår simpelthen ikke nok igennem. Bale er ikke meget med, derfor er hans præstation svær at bedømme. Man får ikke tid til at identificere sig med hans rolle. Plummer er desværre også skygge af sig selv. Bedst er Q'Orianka Kilcher, hun var livlig i rollen.

Når kritikken er delt ud, så har filmen også nogle gode sider. Filmen er generelt flot filmet og optaget på flotte steder, og de få kampscener er da underholdende, og det hele løftes en tand med James Horner fremragende score. Så der er få gode momenter undervejs, på trods af min kritik, men der er for lidt af det gode, og så bliver det ikke mere end tre stjerner.

The New World