En politisk replik
3.0
Niels Arden Oplevs delvist erindringsbaserede film, hvis virkelige inspiration angiveligt stammer fra hans eget liv 3-4 år senere end tidspunktet, som filmen skildrer, har næppe haft som eneste formål at fortælle nutidens ungdom om brydningstiden i 60erne og 70erne.
På skuespilsiden er det lidt ujævnt, og man savner de originale himmerlandske dialekter, som der kun momentvis kompenseres for af Anne Grethe Bjarup Riis samt børnene i birollerne. Derimod er Oplevs flair for at gengi' stemninger på billedsiden - især med flittig brug af closeups på skuespillernes ansigter - ganske glimrende, om end jeg visse steder følte mig lidt hensat til et Morten Korch-miljø.
Den samlede vurdering må dog kritisere filmen på troværdigheden af tidsbilledet.
Det er meget svært at tro på, at der på en stor folkeskole så sent som i 1970 (selv i Himmerland) ikke skulle ha' befundet sig én eneste anden elev ud over vor lille stålsatte og rettighedsbevidste hovedperson, som havde hørt lidt om (og flirtet med) 60ernes kulturelle og musikalske omvæltninger ude i den store verden. Ja end ikke Elvis Presley, som immervæk kom til allerede i 1957, synes i filmen at ha' spillet nogen rolle for landbefolkningens underdanige respekt for Dannebrogsmarch til nationalklassikeren "I Alle De Riger og Lande"(!)
Jeg ser derfor i ligeså høj grad filmen som en politisk modreplik til den borgerlige regerings (og måske især de to DF-præsters) hensigtserklæringer om at genskabe disciplin, morgensang og såkaldt almen klassisk dannelse og dyder i Folkeskolen.
Som en officiel anmelder skrev, så males der især til sidst lidt for voldsomt med den sort-hvide pensel. De allerfærreste samfund var i 1970 så autoritetstro og hierakistyrede, så en mand á la Lindom-Svendsen ku' være sluppet afsted med at tampe løs på deres unger. Var filmen foregået 10 år tidligere havde det måske været mere troværdigt.
Men jeg kan godt tilgive Oplev en del i forsøget på at fortælle en sjælden og tilmed velkørende historie om ungdomsoprøret på landet i børne- og ungdomshøjde. Det er en film om værdier og værdikampe snarere end en historisk skildring.
På skuespilsiden er det lidt ujævnt, og man savner de originale himmerlandske dialekter, som der kun momentvis kompenseres for af Anne Grethe Bjarup Riis samt børnene i birollerne. Derimod er Oplevs flair for at gengi' stemninger på billedsiden - især med flittig brug af closeups på skuespillernes ansigter - ganske glimrende, om end jeg visse steder følte mig lidt hensat til et Morten Korch-miljø.
Den samlede vurdering må dog kritisere filmen på troværdigheden af tidsbilledet.
Det er meget svært at tro på, at der på en stor folkeskole så sent som i 1970 (selv i Himmerland) ikke skulle ha' befundet sig én eneste anden elev ud over vor lille stålsatte og rettighedsbevidste hovedperson, som havde hørt lidt om (og flirtet med) 60ernes kulturelle og musikalske omvæltninger ude i den store verden. Ja end ikke Elvis Presley, som immervæk kom til allerede i 1957, synes i filmen at ha' spillet nogen rolle for landbefolkningens underdanige respekt for Dannebrogsmarch til nationalklassikeren "I Alle De Riger og Lande"(!)
Jeg ser derfor i ligeså høj grad filmen som en politisk modreplik til den borgerlige regerings (og måske især de to DF-præsters) hensigtserklæringer om at genskabe disciplin, morgensang og såkaldt almen klassisk dannelse og dyder i Folkeskolen.
Som en officiel anmelder skrev, så males der især til sidst lidt for voldsomt med den sort-hvide pensel. De allerfærreste samfund var i 1970 så autoritetstro og hierakistyrede, så en mand á la Lindom-Svendsen ku' være sluppet afsted med at tampe løs på deres unger. Var filmen foregået 10 år tidligere havde det måske været mere troværdigt.
Men jeg kan godt tilgive Oplev en del i forsøget på at fortælle en sjælden og tilmed velkørende historie om ungdomsoprøret på landet i børne- og ungdomshøjde. Det er en film om værdier og værdikampe snarere end en historisk skildring.
10/07-2006
