- Retfærdigheden på retur -
6.0
Intens og banebrydende politithriller der den dag i dag stadig fremstår som en visionær genistreg.
Udover at være en spændingsfilm i særklasse besidder denne film et væld af andre kvaliteter. Alene William Friedkins semi-dokumentariske instruktion er et kapitel for sig, hvor de mange ”on location”-scener gør filmen særdeles troværdig og giver den et skær af autenticitet, der sandsynligvis ikke er set mere overbevisende før eller siden i en krimi.
Filmen er dog så meget mere end bare en krimi. Den sandfærdige historie om Popeye og Cloudys kamp for at afsløre bagmændene i en massiv narkosag slår et slag for alverdens politifolk – her er der i sandhed tale om en cinematisk bedrift. Mellem biljagterne og skyderierne handler ”The French Connection” nemlig i bund og grund om retfærdighed, og står som det ultimative billede på ubalancen mellem kriminalitet og lovhåndhævelse. Bedst illustreret i scenen hvor Popeye står i kulden og overvåger sin mistænkte med et slattent stykke pizza i hånden, mens narkobaronen i den fornemme restaurant overfor mæsker sig med den ene gourmetret efter den anden.
Popeye er dog ingen moralens vogter selv. Glimrende spillet af Gene Hackman oplever vi en alkoholiseret og afdanket strømer, der kæmper for sagen som gjaldt det livet, hvilket det i en forstand også gør. Han lever og ånder for sit arbejde – for retfærdighed. Desværre æder sagen Popeye op, som i sin jagt ryger af i svinget, men alligevel fortsætter hensynsløst. Glimrende symboliseret ved den i øvrigt formidable biljagt, som fremstår som en nøglescene spændingsmæssigt men også tematisk, hvor moren med barnevognen, som Popeye er tæt på at ramme, står som den perfekte indikation af, at vores antihelt og hans kamp for retfærdighed har spillet fallit. Ingen er nemlig fejlfri i virkelighedens verden, heller ikke Popeye, som rammer bunden da han ved et uheld dræber en kollega i filmens afsluttende scene. At han herefter fortsætter sin jagt ufortrødent (og dermed ikke har indset sit fald som menneske), gør blot fortællingen endnu mere trist, og ”The French Connection” kan derfor både betegnes som en eminent spændingsfilm såvel som et tragisk mesterværk.
Udover at være en spændingsfilm i særklasse besidder denne film et væld af andre kvaliteter. Alene William Friedkins semi-dokumentariske instruktion er et kapitel for sig, hvor de mange ”on location”-scener gør filmen særdeles troværdig og giver den et skær af autenticitet, der sandsynligvis ikke er set mere overbevisende før eller siden i en krimi.
Filmen er dog så meget mere end bare en krimi. Den sandfærdige historie om Popeye og Cloudys kamp for at afsløre bagmændene i en massiv narkosag slår et slag for alverdens politifolk – her er der i sandhed tale om en cinematisk bedrift. Mellem biljagterne og skyderierne handler ”The French Connection” nemlig i bund og grund om retfærdighed, og står som det ultimative billede på ubalancen mellem kriminalitet og lovhåndhævelse. Bedst illustreret i scenen hvor Popeye står i kulden og overvåger sin mistænkte med et slattent stykke pizza i hånden, mens narkobaronen i den fornemme restaurant overfor mæsker sig med den ene gourmetret efter den anden.
Popeye er dog ingen moralens vogter selv. Glimrende spillet af Gene Hackman oplever vi en alkoholiseret og afdanket strømer, der kæmper for sagen som gjaldt det livet, hvilket det i en forstand også gør. Han lever og ånder for sit arbejde – for retfærdighed. Desværre æder sagen Popeye op, som i sin jagt ryger af i svinget, men alligevel fortsætter hensynsløst. Glimrende symboliseret ved den i øvrigt formidable biljagt, som fremstår som en nøglescene spændingsmæssigt men også tematisk, hvor moren med barnevognen, som Popeye er tæt på at ramme, står som den perfekte indikation af, at vores antihelt og hans kamp for retfærdighed har spillet fallit. Ingen er nemlig fejlfri i virkelighedens verden, heller ikke Popeye, som rammer bunden da han ved et uheld dræber en kollega i filmens afsluttende scene. At han herefter fortsætter sin jagt ufortrødent (og dermed ikke har indset sit fald som menneske), gør blot fortællingen endnu mere trist, og ”The French Connection” kan derfor både betegnes som en eminent spændingsfilm såvel som et tragisk mesterværk.
11/07-2006
