Kulturkamp Bliver Til Brian-Bank

Da Ting (Jaa) forlader sin lille landsby og rejser til storbyen, for at skaffe det Buddha hoved tilbage, som er blevet røvet, er det et møde mellem gamle dyder og kulturer kontra den moderne kulturløse tankegang, hvor penge er den nye religion. Og det skal ikke nægtes af der i denne thailandske produktion, måske har sneget sig en samfundskritik ind af et land der er ved at miste sine kulturelle værdier og ældgamle traditioner. Dette bliver imidlertid aldrig rigtigt en af filmens styrker, for den beskedne historie er ikke andet end en simpel underholdende action-komedie, i den mere rå og barske ende dog, der skal bæres hjem af de mange kampscener og tempofyldte momenter.

De er så til gengæld både imponerende og medrivende og da de er lavet helt uden brug af computer eller ”usynlige” snore, er de en opvisning i den totale kropskontrol og halsbrækkende udfoldelser, som ikke er set bedre siden Jackie Chan havde sin storhedstid som akrobatisk udøver af sindssyge stunts.

Man kan så sidde og føle at der mangler noget på historiesiden og i beskrivelsen af filmens personer, der ikke er videre interessante som sådan, og de mange kulørte indfald og utallige slåskampe de bliver indrømmet en anelse trættende i længden, hvor man begynder at føle at de gentager sig selv. Men underholdende er det nu og er man til kampsportsfilm med humor, uden at filmen mister sin rå kant, så er ”Ong-Bak” et must og tæt på de fire stjerner.

Efterfølges af ”Ong-Bak 2”.