- Mens vi venter på den nye -
4.0
Glimrende og helstøbt filmatisering af alle tiders bedste superhelt, Superman.
Vigtigst af alt har Richard Donner her formået at finde ind til kernen af historien om manden af stål. Der er givet plads og tid til oprindelsesfortællingen, både på Krypton og tiden hos familien Kent, og det er uden tvivl filmens første del, der er den bedste, hvor Donner i den grad har fundet nerven i det glimrende forlæg. Det som giver Superman dybde og gør ham til en decideret karakter – frem for blot den stereotype gennemsnitlige superhelt.
I filmens andel del tager Donner så hul på den action, som nødvendigvis må komme i en film om Superman, og som hører sig til. Uden at lefle for popkornspublikummet, hvor den rette ånd samtidig fastholdes, blæses vi omkuld med et væld af flotte actionscener og effekter der (for sin tid) er fremragende og næppe set bedre dengang. Filmens klimaks er den dag i dag stadig utrolig underholdende og medrivende.
Som sagt er Superman som karakter godt skildret, hvilket i allerhøjeste grad skyldes en glimrende præstation af Reeves i rollen. Han formår virkelig at ramme det skift, der sker i overgangen fra Clark Kent til Superman. Også smukke Margot Kidder er velvalgt som Lane, mens Hackman kæmper med en dårlig skrevet Lex Luther. Den rendyrkede ondskab som gennemsyrer karakteren i forlægget er meget svær at få øje på her. I stedet har han fået et sidekick og er blevet gjort meget komisk, hvilket virker komplet malplaceret, både fordi det intet har at gøre med den ægte Lex Luthor, men også fordi det ødelægger den ellers så sobre stemning i resten af filmen, og får ham til at fremstå som en harmløs karlsmart frem for en frygtindgydende ærkefjende.
Sidstnævnte forhindrer filmen i at kravle op på de fem stjerner og står som et ærgerligt minus i en ellers på næsten alle måder vellykket tegneseriefilmatisering, der selv den dag i dag må betegnes som en af de bedste af slagsen. Den er velfortalt, underholdende, morsom, eventyrlig og, måske vigtigst af alt, rørende.
Vigtigst af alt har Richard Donner her formået at finde ind til kernen af historien om manden af stål. Der er givet plads og tid til oprindelsesfortællingen, både på Krypton og tiden hos familien Kent, og det er uden tvivl filmens første del, der er den bedste, hvor Donner i den grad har fundet nerven i det glimrende forlæg. Det som giver Superman dybde og gør ham til en decideret karakter – frem for blot den stereotype gennemsnitlige superhelt.
I filmens andel del tager Donner så hul på den action, som nødvendigvis må komme i en film om Superman, og som hører sig til. Uden at lefle for popkornspublikummet, hvor den rette ånd samtidig fastholdes, blæses vi omkuld med et væld af flotte actionscener og effekter der (for sin tid) er fremragende og næppe set bedre dengang. Filmens klimaks er den dag i dag stadig utrolig underholdende og medrivende.
Som sagt er Superman som karakter godt skildret, hvilket i allerhøjeste grad skyldes en glimrende præstation af Reeves i rollen. Han formår virkelig at ramme det skift, der sker i overgangen fra Clark Kent til Superman. Også smukke Margot Kidder er velvalgt som Lane, mens Hackman kæmper med en dårlig skrevet Lex Luther. Den rendyrkede ondskab som gennemsyrer karakteren i forlægget er meget svær at få øje på her. I stedet har han fået et sidekick og er blevet gjort meget komisk, hvilket virker komplet malplaceret, både fordi det intet har at gøre med den ægte Lex Luthor, men også fordi det ødelægger den ellers så sobre stemning i resten af filmen, og får ham til at fremstå som en harmløs karlsmart frem for en frygtindgydende ærkefjende.
Sidstnævnte forhindrer filmen i at kravle op på de fem stjerner og står som et ærgerligt minus i en ellers på næsten alle måder vellykket tegneseriefilmatisering, der selv den dag i dag må betegnes som en af de bedste af slagsen. Den er velfortalt, underholdende, morsom, eventyrlig og, måske vigtigst af alt, rørende.
13/07-2006
