Next Stop "Porn"
1.0
Detektiv (Slater) med metafysiske evner er på sporet af en sammensværgelse af onde kræfter (tror jeg nok), der (vistnok) vil overtage magten på jorden.
Lad det være sagt med det samme, ”Alone In The Dark” er så dårlig at den næsten bliver god af det. Eller den bliver i hvert fald underholdende, af alle de forkerte grunde ganske vist. Så hører man ikke til dem der værdsætter at en film kan underholde på en utilsigtet måde, så er det bare med at holde sig væk. Men kan man som jeg, more sig over at se sådanne makværker som det den evident ubegavede tyske instruktør Boll, der også så uprætentiøst serverede skidtet ”House Of The Dead”, har forsøgt at skrue sammen, så er denne dilettantiske filmatisering af et computerspil altså lige til trash-kultfilmens historiebøger for ringe B-film, eller næsten i hvert fald.
Der kastes om sig med diverse groteske sidehistorier, som man sidder og undrer sig over om de overhovedet har nogen som helst betydning for selve det vrøvlede hovedplot, der i sig selv heller ikke hænger rigtigt sammen og danner en flyende handling. Ja ikke engang de mest enkelte actionscener og montager formår Boll at filme og klippe, så de virker kontinuerlige, de er blot rodet og indskrænkede. Jeg har da i alt fald sjældent set noget så dramaturgisk svagt, det burde jo næsten være uladsiggørligt. Manden må jo have et talent for det talentløse, anden måde kan jeg ikke forklare det på.
Jeg ved ikke om jeg burde nævne skuespillerne, det er jo næsten synd for dem at de er sunket så lavt (næste stop må blive porno, hvis de synker lavere). Men det gør jeg nu alligevel, for Boll har her fundet nogle stykker af den slags, som mange kan genkende fra adskillige film, men som aldrig rigtigt har formået at slå igennem og få en stor karriere stablet på benene, selv om der har været tilløb til det fra tid til anden. Man forstår nu egentlig godt hvorfor de ikke er kommet videre, når man ser dem her, og at de ikke er med i bedre film. Men hey, de er vel også mennesker der skal tjene til føden og når nu Boll kan bruge dem, hvorfor skulle de så sige nej. De får vel også deres løn, selv om de ikke skal arbejde meget for den, ikke bedømt ud fra hvordan de spiller mener jeg, men rollerne er også derefter, så hvorfor skulle de ikke leve ned til det og resten af produktionen.
Jeg har nu kæmpet mig igennem to af Boll’s film og jeg kan love at de ikke bliver de sidste, for de er simpelthen for skægge, da de er så gennemrådne som de kommer, at det er lige før jeg kommer til at elske dem. Jeg vil altså ikke gå glip af hvad det næste lavpunkt vi præsenteres for det bliver, det ville være synd og skam og hurra for det.
P.S. Ja ja, jeg ved godt der sikkert sidder dem der tænker, "Hey, med et budget på ca. 20 millioner dollars, kan man altså ikke kalde det en B-film". Til dem kan jeg kun sige "Og???".

13/07-2006