Lige Efter Eventyrets ABC + Det Løse
4.0
Drømmeren Sarah (Connelly) skal være babysitter for sin lillebror og det gider hun ikke, så hun ønsker at Troldkongen (Bowie) vil tage ham. Til sin store overraskelse, så sker det faktisk og Sarah har nu blot 13 timer til at finde gennem Troldkongens labyrint og redde sin bror.
Herlig munter og sød lille fabel, bygget flot op lige efter eventyrets ABC, med et par mere moderne tendenser og tiltag kastet ind. Instruktør Henson, manden bag de elskede Muppet-figurer, gør fint brug af sine evner udi fortællingens kunst og kombinerer en klassisk og simpel historie med en mere nutidig humor og flere skægge optrin a la dem man ville kunne finde i et muppet-show. Og sammen med sit bagland levendegør han på troværdig vis en lang række dukker, så de står som skønne og elskværdige personligheder. De er med til at gøre den oplevelsesrige rejse igennem den bedrageriske labyrint til en mindeværdig og fornøjelig tur for hele familien. Undervejs får vi flere fantasifulde optrin og der er mange pudsige og gode ideer. Ikke dybt originale måske, men kreativiteten er så absolut til stede, selv om man kunne savne en anelse mere dramatik sine steder.
Connelly er tilpas troskyldig og sød at se på som den unge pige, der som i alle gode eventyr må en hulens bunke igennem og bestå en masse prøver for at nå sit mål. Og naturligvis er der også en morale og det er at Sarah må lære at tage ansvar og sande at på vej ind i en voksentilværelse, der kan umoden og eskapistisk opførsel få konsekvenser. Det er som det skal være, hverken mere eller mindre og morsomt er det.
I dag står filmen så desværre også som et eksempel på hvorfor den klassiske filmmusik ofte er et bedre valg, særligt til sådanne film, end mere moderne underlægningsmusik. For de ”nutidige” 80’er toner man flere steder hælder til her, får den effekt, udover at de virker dateret, at det ødelægger lidt af indlevelsen og fjerner noget af den magiske feelin’ filmen skal leve af. Sine steder kan designet også være lige rigeligt poppet, særligt på kostume-siden, hvor Bowie mere ligner (og spiller) Bowie end en Troldkonge. Men i det samlede billede er det småting i en hyggelig film, der måske ikke rykker grænser for noget som helst, men fungerer fint nok i sig selv.
Herlig munter og sød lille fabel, bygget flot op lige efter eventyrets ABC, med et par mere moderne tendenser og tiltag kastet ind. Instruktør Henson, manden bag de elskede Muppet-figurer, gør fint brug af sine evner udi fortællingens kunst og kombinerer en klassisk og simpel historie med en mere nutidig humor og flere skægge optrin a la dem man ville kunne finde i et muppet-show. Og sammen med sit bagland levendegør han på troværdig vis en lang række dukker, så de står som skønne og elskværdige personligheder. De er med til at gøre den oplevelsesrige rejse igennem den bedrageriske labyrint til en mindeværdig og fornøjelig tur for hele familien. Undervejs får vi flere fantasifulde optrin og der er mange pudsige og gode ideer. Ikke dybt originale måske, men kreativiteten er så absolut til stede, selv om man kunne savne en anelse mere dramatik sine steder.
Connelly er tilpas troskyldig og sød at se på som den unge pige, der som i alle gode eventyr må en hulens bunke igennem og bestå en masse prøver for at nå sit mål. Og naturligvis er der også en morale og det er at Sarah må lære at tage ansvar og sande at på vej ind i en voksentilværelse, der kan umoden og eskapistisk opførsel få konsekvenser. Det er som det skal være, hverken mere eller mindre og morsomt er det.
I dag står filmen så desværre også som et eksempel på hvorfor den klassiske filmmusik ofte er et bedre valg, særligt til sådanne film, end mere moderne underlægningsmusik. For de ”nutidige” 80’er toner man flere steder hælder til her, får den effekt, udover at de virker dateret, at det ødelægger lidt af indlevelsen og fjerner noget af den magiske feelin’ filmen skal leve af. Sine steder kan designet også være lige rigeligt poppet, særligt på kostume-siden, hvor Bowie mere ligner (og spiller) Bowie end en Troldkonge. Men i det samlede billede er det småting i en hyggelig film, der måske ikke rykker grænser for noget som helst, men fungerer fint nok i sig selv.
13/07-2006
