Farven rød
4.0
Historiens blodigste film? - You bet!
Instruktøren Peter Jackson's karriereforløb må med rette kunne kaldes en af filmhistoriens mest vekslende, kulørte og derfor også mest bemærkelsesværdige. Inden han trådte ind i de voksnes rækker og den privilegerede Hollywood-filmverden med "The Frighteners" og sine "The Lord Of The Rings" filmatiseringer, bestod Jackson's CV på instruktørsiden af små, platte fuldblods "B-film". En af dem, "Braindead", viser hvordan manden modstrittende det nærmest lusede budget formåede at lave en uhyrligt vellykket og vellavet zombie-film.
Alle velkendte horror- og splatterlementer klemmes her ned i en foruroligende rød cocktail, der med kød og klumper kræver en del at få ned. Jeg fandt i hvert fald filmen meget ulækker, og specielt scenen med budding desserten og det sprøde øre som øvrigt tilbehør var grunden til en langvarig vegetarisk kød-strejke på madfronten :) Øv!
"Braindead" besidder splattede rædsler nok til enten at kunne tilfredsstille eller frastøde enhver. Ingen kan under alle omstændigheder beskylde filmen for ikke at punge ud hvad angår spandevis af blod, morsomme påfund og et hav af afhuggede lemmer. Er det den vare man leder efter får man i høj grad noget for pengene - og endda lidt til.
Finaleopgøret står stadig den dag i dag som en historisk begivenhed for splatterfans - og det med rette! Filmens hovedperson, Lionel, beslutter sig for at udradere den uoverskuelige horde af blodtørstige zombier, der forinden har flået alt og alle fra hinanden, ved hjælp af en handlekraftig og overraskende effektiv plæneklipper. Som det lyder går det ikke stille for sig, og jeg formoder at en film aldrig har flydt i en så stor pøl af indvolde, arme, ben og blod. Så lidt af en bedrift har Jackson endnu engang begået. At "Braindead" dertil gør det med et glimt i øjet og en distancerende komisk og selvironisk tone er blot en fryd for oplevelsen.
Instruktøren Peter Jackson's karriereforløb må med rette kunne kaldes en af filmhistoriens mest vekslende, kulørte og derfor også mest bemærkelsesværdige. Inden han trådte ind i de voksnes rækker og den privilegerede Hollywood-filmverden med "The Frighteners" og sine "The Lord Of The Rings" filmatiseringer, bestod Jackson's CV på instruktørsiden af små, platte fuldblods "B-film". En af dem, "Braindead", viser hvordan manden modstrittende det nærmest lusede budget formåede at lave en uhyrligt vellykket og vellavet zombie-film.
Alle velkendte horror- og splatterlementer klemmes her ned i en foruroligende rød cocktail, der med kød og klumper kræver en del at få ned. Jeg fandt i hvert fald filmen meget ulækker, og specielt scenen med budding desserten og det sprøde øre som øvrigt tilbehør var grunden til en langvarig vegetarisk kød-strejke på madfronten :) Øv!
"Braindead" besidder splattede rædsler nok til enten at kunne tilfredsstille eller frastøde enhver. Ingen kan under alle omstændigheder beskylde filmen for ikke at punge ud hvad angår spandevis af blod, morsomme påfund og et hav af afhuggede lemmer. Er det den vare man leder efter får man i høj grad noget for pengene - og endda lidt til.
Finaleopgøret står stadig den dag i dag som en historisk begivenhed for splatterfans - og det med rette! Filmens hovedperson, Lionel, beslutter sig for at udradere den uoverskuelige horde af blodtørstige zombier, der forinden har flået alt og alle fra hinanden, ved hjælp af en handlekraftig og overraskende effektiv plæneklipper. Som det lyder går det ikke stille for sig, og jeg formoder at en film aldrig har flydt i en så stor pøl af indvolde, arme, ben og blod. Så lidt af en bedrift har Jackson endnu engang begået. At "Braindead" dertil gør det med et glimt i øjet og en distancerende komisk og selvironisk tone er blot en fryd for oplevelsen.
14/07-2006
