- En blandet fornøjelse -
3.0
Udmærket men også noget jævn efterfølger til Donners succes fra ’78.
Toere er jo altid svære, særligt af denne karakter, men der er bestemt plads til forbedringer her. Filmen er en hybrid mellem Donners stilsikkerhed og Lesters (den nye mand i instruktørstolen) mangel på samme, hvilket ikke kommer som nogen overraskelse, da de begge to har været med til at lave filmen – eller rettere sagt skændtes om det. Lester er krediteret for tjansen, men flere af optagelserne er lavet af Donner, og det menes endda, at han har lavet en helt selvstændig version af filmen, som står og trækker støv et sted i Warner-arkiverne.
Når det så er sagt, så er der bestemt set dårligere fortsættelser, end det er tilfældet her. Underholdningen er ganske god og skurkene mere kyniske og diabolske modsat den første films tamme Lex Luthor, som dog er med igen - rollen er blot så ubetydelig, at den sagtens kunne være sparet væk. I stedet stjæler Terence Stamp billedet i en glimrende portrættering af den megalomane General Zod, og han får en ellers ret stereotypt skrevet rolle til at fremstå truende og overbevisende.
Men mens skurken er bedre end sidst, er spændingen det ikke. Trods fine effekter og godt håndværk, så rives man ikke med på samme måde som ved den første film. Der er simpelthen for mange overflødige og uinteressante scener, og man burde nok have skåret lidt i spilletiden. Spillet mellem Louis og Clark fungerer derimod fortsat godt, Reeve og Kidder ses igen veloplagte i rollerne, og man har heldigvis ikke glemt den romantiske del af eventyret, som Donner så flot skildrede i etteren.
Anden del af Superman-eventyret kan derfor ikke leve op til sin forgænger, men den har bestemt sine øjeblikke og står tilbage som en toer, man trods alt husker. Lidt ærgerligt er det dog, at Donner ikke kunne få lov til at føre sine visioner ud i livet og lave den efterfølger, som fansene den dag i dag skriger på.
Toere er jo altid svære, særligt af denne karakter, men der er bestemt plads til forbedringer her. Filmen er en hybrid mellem Donners stilsikkerhed og Lesters (den nye mand i instruktørstolen) mangel på samme, hvilket ikke kommer som nogen overraskelse, da de begge to har været med til at lave filmen – eller rettere sagt skændtes om det. Lester er krediteret for tjansen, men flere af optagelserne er lavet af Donner, og det menes endda, at han har lavet en helt selvstændig version af filmen, som står og trækker støv et sted i Warner-arkiverne.
Når det så er sagt, så er der bestemt set dårligere fortsættelser, end det er tilfældet her. Underholdningen er ganske god og skurkene mere kyniske og diabolske modsat den første films tamme Lex Luthor, som dog er med igen - rollen er blot så ubetydelig, at den sagtens kunne være sparet væk. I stedet stjæler Terence Stamp billedet i en glimrende portrættering af den megalomane General Zod, og han får en ellers ret stereotypt skrevet rolle til at fremstå truende og overbevisende.
Men mens skurken er bedre end sidst, er spændingen det ikke. Trods fine effekter og godt håndværk, så rives man ikke med på samme måde som ved den første film. Der er simpelthen for mange overflødige og uinteressante scener, og man burde nok have skåret lidt i spilletiden. Spillet mellem Louis og Clark fungerer derimod fortsat godt, Reeve og Kidder ses igen veloplagte i rollerne, og man har heldigvis ikke glemt den romantiske del af eventyret, som Donner så flot skildrede i etteren.
Anden del af Superman-eventyret kan derfor ikke leve op til sin forgænger, men den har bestemt sine øjeblikke og står tilbage som en toer, man trods alt husker. Lidt ærgerligt er det dog, at Donner ikke kunne få lov til at føre sine visioner ud i livet og lave den efterfølger, som fansene den dag i dag skriger på.
16/07-2006
