Middelmådig efterfølger
3.0
Med den underholdende og på nogle områder genrefornyende Pirates of the Caribbean: Den sorte forbandelse fik pirat-filmen et mindre comeback efter at have været negligeret i årevis. Som en rigtig stor succes med nogle af tidens hotteste skuespillere i hovedrollerne var det kun et spørgsmål om tid, før en toer ville spille i alverdens biografer.
Denne gang kender vi de forskellige karakterer, hvilket naturligvis gør, at vi hurtigere kan komme ind i handlingen, og Verbinski bruger ikke lang tid på at vise, at vore helte fra den første film er på spanden. Netop det at have kniven for struben bliver et gennemgående tema filmen igennem, og samtlige karakterer havner i situationer, hvor den visse død umiddelbart er det eneste udfald. Alligevel formår de naturligvis at slippe uden om deres skæbne, hvilket bliver en lidt kedelig affære i sidste ende, og det kommer til at minde meget om Indiana Jones med hensyn til denne opbygning - blot er det langt fra så raffineret som i Spielbergs film. I det hele taget er historien i Død mands kiste noget forvrøvlet, og den er fortalt både ujævnt og lidt forvirrende, så man aldrig rigtig bliver revet med, som man trods alt gjorde i Den sorte forbandelse. Det skal dog siges, at man sjældent keder sig, og selvom filmen er for lang (det var den første også), så formår Verbinski alligevel at holde publikums nysgerrighed - ikke så meget gennem historien, men mere gennem de små detaljer og de flotte actionscener. Man kunne godt have fokuseret mere på humoristiske indslag, for filmen virker i forvejen langt mindre seriøs end etteren, som alligvel var morsommere.
Skuespillet i toeren er blevet kritiseret, og jeg er heller ikke bleg for at nævne, at især Knightley og Bloom er uimponerende, og selv den ellers spændende Jack Sparrow-karakter bliver lidt for ensformig og derved belastende i længden.
Jeg havde ikke forventet et mesterværk, men Død mands kiste er stadig en skuffelse i forhold til etteren. Der er for mange effekter, hvilket berøver en del af den charme, etteren havde over sig. Død mands kiste er ikke dårlig, blot mindre interessant end Den sorte forbandelse.
Denne gang kender vi de forskellige karakterer, hvilket naturligvis gør, at vi hurtigere kan komme ind i handlingen, og Verbinski bruger ikke lang tid på at vise, at vore helte fra den første film er på spanden. Netop det at have kniven for struben bliver et gennemgående tema filmen igennem, og samtlige karakterer havner i situationer, hvor den visse død umiddelbart er det eneste udfald. Alligevel formår de naturligvis at slippe uden om deres skæbne, hvilket bliver en lidt kedelig affære i sidste ende, og det kommer til at minde meget om Indiana Jones med hensyn til denne opbygning - blot er det langt fra så raffineret som i Spielbergs film. I det hele taget er historien i Død mands kiste noget forvrøvlet, og den er fortalt både ujævnt og lidt forvirrende, så man aldrig rigtig bliver revet med, som man trods alt gjorde i Den sorte forbandelse. Det skal dog siges, at man sjældent keder sig, og selvom filmen er for lang (det var den første også), så formår Verbinski alligevel at holde publikums nysgerrighed - ikke så meget gennem historien, men mere gennem de små detaljer og de flotte actionscener. Man kunne godt have fokuseret mere på humoristiske indslag, for filmen virker i forvejen langt mindre seriøs end etteren, som alligvel var morsommere.
Skuespillet i toeren er blevet kritiseret, og jeg er heller ikke bleg for at nævne, at især Knightley og Bloom er uimponerende, og selv den ellers spændende Jack Sparrow-karakter bliver lidt for ensformig og derved belastende i længden.
Jeg havde ikke forventet et mesterværk, men Død mands kiste er stadig en skuffelse i forhold til etteren. Der er for mange effekter, hvilket berøver en del af den charme, etteren havde over sig. Død mands kiste er ikke dårlig, blot mindre interessant end Den sorte forbandelse.
17/07-2006
