Den blodigste af søndage
4.0
Filmen Bloody Sunday er instrueret af engelske Paul Greengrass, der senere har haft ansvaret for udførelsen af The Bourne Supremacy med Matt Damon.
Bloody Sunday er dog meget anderledes end Bourne Supremacy.
Bloody Sunday er baseret på den tragiske og nærmest mytiske begivenhed, der fandt sted den 30. januar 1972, hvor britiske specialstyrker mejede ubevæbnede demonstranter ned under en march for borgerrettigheder i den nordirske by Derry.
Filmens handling foregår i løbet af dagen den 30 januar 1972 og tager sin begyndelse i de tidlige morgentimer og strækker sig frem til lige efter solnedgang.
Fokus i Bloody Sunday er på flere karakterer; men især Ivan Cooper (der spilles på fornem og ganske overbevisende facon samt med en utrolig empati af den irske skuespiller James Nesbitt), der er et lokalt medlem af parlamentet og arrangøren af borgerrettighedsmarchen.
Cooper tror personligt fuldt og fast på, at det er gennem fredelige demonstrationer, som denne march, at forandring i det irske samfund kan affødes og ligeledes konflikter kan løses.
Et af Cooper’s andre væsentlige mål med denne march er at holde IRA udenfor med henblik på de politiske toner, der ellers er fremtrædende i den pågældende tid.
Adskillige af de yngre deltagere i marchen, såsom Gerry Donaghy (spillet af Declan Duddy), har dog visse svagheder for IRA’s politiske standpunkter. Derfor er de mere tilbøjelige til optøjer og de behøver blot en lille gnist til at sætte dem i gang. Og uro og optøjer imellem den civile befolkningen og de britiske soldater vil hælde olie på ilden i IRA’s kamp for løsrivelse.
Det Britiske styre er beredte på dagens borgerrettighedsmarch, der er ulovlig ifølge britisk lov. Derfor indsættes tropper fra den britiske specialstyrke med ordrer om at anvende magt i tilfælde af uroligheder.
Selvom den fredelige march begynder roligt med mellem 10-20.000 civile deltagere tager det ikke lang tid før tingene går galt.
Midt i det eskalerende kaos begynder en gruppe overivrige soldater at affyre deres våben og resultatet er et sandt blodbad, hvor mange uskyldige mister livet.
Paul Greengrass har valgt at filme Bloody Sunday i en pseudodokumentarisk stil med håndholdt kamera, så man nærmest får oplevelsen af at være tilstede midt i dette blodige kaos. I det hele taget ligner mere en egentlig dokumentar end en rekonstruktion af begivenhederne.
Dette illustreres på glimrende vis da kameraet zoomer ind på Cooper, der med et fortvivlet udtryk i ansigtet må se til midt i virvaret, mens begivenhederne eskalerer.
”To the British journalists: Go tell your government, that they just gave the IRA the biggest victory, it’ll ever get,” siger Cooper på et pressemøde efter at dagens dødstal er gjort op i slutningen af filmen.
I lyset af de følgende årtier havde han ret og konflikten har blusset siden og gør det den dag i dag.
Jeg synes den ovennævnte halvt-dokumentariske stil giver en god effekt til filmen, selvom konsekvensen indimellem bliver, at nogle scener ser ud til at være optaget i sort/hvid.
Men man får altså en tyngende fornemmelse af at være dér, midt i rædslerne og det er skræmmende.
Samtidig sidder man næsten fra filmens begyndelse med en følelse af den uundgåelige tragedie i disse begivenheder og til tider føles det som at se en rigtig dokumentar fra den virkelige hændelse.
Bloody Sunday er i mine øjne en ret stærk film, der handler om en frygtelig tragisk begivenhed i historien. Filmens ægte styrke ligger dog mere i det faktum, at instruktøren formår at undgå en fetering af ofrene for Bloody Sunday, derved udstilles den britiske hær heller ikke som de entydige skurke
Anbefales hermed herfra.
4½ stjerner.
Bloody Sunday er dog meget anderledes end Bourne Supremacy.
Bloody Sunday er baseret på den tragiske og nærmest mytiske begivenhed, der fandt sted den 30. januar 1972, hvor britiske specialstyrker mejede ubevæbnede demonstranter ned under en march for borgerrettigheder i den nordirske by Derry.
Filmens handling foregår i løbet af dagen den 30 januar 1972 og tager sin begyndelse i de tidlige morgentimer og strækker sig frem til lige efter solnedgang.
Fokus i Bloody Sunday er på flere karakterer; men især Ivan Cooper (der spilles på fornem og ganske overbevisende facon samt med en utrolig empati af den irske skuespiller James Nesbitt), der er et lokalt medlem af parlamentet og arrangøren af borgerrettighedsmarchen.
Cooper tror personligt fuldt og fast på, at det er gennem fredelige demonstrationer, som denne march, at forandring i det irske samfund kan affødes og ligeledes konflikter kan løses.
Et af Cooper’s andre væsentlige mål med denne march er at holde IRA udenfor med henblik på de politiske toner, der ellers er fremtrædende i den pågældende tid.
Adskillige af de yngre deltagere i marchen, såsom Gerry Donaghy (spillet af Declan Duddy), har dog visse svagheder for IRA’s politiske standpunkter. Derfor er de mere tilbøjelige til optøjer og de behøver blot en lille gnist til at sætte dem i gang. Og uro og optøjer imellem den civile befolkningen og de britiske soldater vil hælde olie på ilden i IRA’s kamp for løsrivelse.
Det Britiske styre er beredte på dagens borgerrettighedsmarch, der er ulovlig ifølge britisk lov. Derfor indsættes tropper fra den britiske specialstyrke med ordrer om at anvende magt i tilfælde af uroligheder.
Selvom den fredelige march begynder roligt med mellem 10-20.000 civile deltagere tager det ikke lang tid før tingene går galt.
Midt i det eskalerende kaos begynder en gruppe overivrige soldater at affyre deres våben og resultatet er et sandt blodbad, hvor mange uskyldige mister livet.
Paul Greengrass har valgt at filme Bloody Sunday i en pseudodokumentarisk stil med håndholdt kamera, så man nærmest får oplevelsen af at være tilstede midt i dette blodige kaos. I det hele taget ligner mere en egentlig dokumentar end en rekonstruktion af begivenhederne.
Dette illustreres på glimrende vis da kameraet zoomer ind på Cooper, der med et fortvivlet udtryk i ansigtet må se til midt i virvaret, mens begivenhederne eskalerer.
”To the British journalists: Go tell your government, that they just gave the IRA the biggest victory, it’ll ever get,” siger Cooper på et pressemøde efter at dagens dødstal er gjort op i slutningen af filmen.
I lyset af de følgende årtier havde han ret og konflikten har blusset siden og gør det den dag i dag.
Jeg synes den ovennævnte halvt-dokumentariske stil giver en god effekt til filmen, selvom konsekvensen indimellem bliver, at nogle scener ser ud til at være optaget i sort/hvid.
Men man får altså en tyngende fornemmelse af at være dér, midt i rædslerne og det er skræmmende.
Samtidig sidder man næsten fra filmens begyndelse med en følelse af den uundgåelige tragedie i disse begivenheder og til tider føles det som at se en rigtig dokumentar fra den virkelige hændelse.
Bloody Sunday er i mine øjne en ret stærk film, der handler om en frygtelig tragisk begivenhed i historien. Filmens ægte styrke ligger dog mere i det faktum, at instruktøren formår at undgå en fetering af ofrene for Bloody Sunday, derved udstilles den britiske hær heller ikke som de entydige skurke
Anbefales hermed herfra.
4½ stjerner.
18/07-2006
