"I've got a jar of dirt! I'VE GOT A JAR OF DIRT... And guess what's in it?"

4.0
Årets mest sete film! Det er jo næsten en selvfølge at skulle se den, især når man har set 1'eren. Jeg brød mig nemlig godt om 1'eren. Den var sjov, effekterne var rigtig gode, figurerne havde fede personligheder. Og så var den ikke én af de film som fik dig til at tænke længe - hverken den første eller fortsættelsen er særligt dybe, men de er underholdende.

Så, hvad med 2'eren? Effekterne er endnu mere imponerende end før og der er lagt godt vægt på humoren.

Jeg er stolt af at være én af de kvindelige biografgængere der ikke ser filmen for blot at savle over Johnny Depp (hold nu op, tøser, i drunker ham!). Han er dog en forbløffende god skuespiller for sin alder og har et godt tag på excentriske figurer. Og det bliver vist ikke mere udfordrende end at spille den altid luskede Captain Jack Sparrow.

Orlando Bloom er ikke til at juble over. Roger Ebert har engang sagt at Bloom burde blive stumfilms skuespiller, men jeg vil nu ikke være SÅ hård ved ham. Han er middelmådig og stadig ved at lære de rigtige teknikker, så jeg vil give ham lidt tid endnu. Han er ikke direkte dårlig, men heller ikke "WOW!" god. Samme kan siges om Keira Knightley.

Uheldigvis forholder det sig sådan at man sagtens kan se filmen uden at have set den første.
Selvfølgelig får man ikke helt så meget med, men det er ganske muligt. Det er svært at beslutte sig for om den er bedre eller værre end 1'eren, fordi standarden ikke er hævet særlig meget siden da og 2'eren mangler 1'erens originalitet.

Men som filmen slutter, kan man overhovedet ikke se 3'eren uden at se de to første. Der er utrolig mange ubesvarede spørgsmål som filmen slutter, men til min store glæde var slutningen fuldstændig uforudsigelig. For mit vedkommende, efterlader slutningen det største ubesvarede spørgsmål siden The Empire Strikes Back hvor Darth Vader erklærede han er Lukes far.

Så, du kan roligt gå ind og se filmen og bliv underholdt. Grin med og nyd effekterne, men regn ikke med at se en dybsindig eller mindeværdig film.

Nuff said.
Pirates of the Caribbean: Død mands kiste