Means to an (World's) End.
3.0
Det er svært ikke at være at være meget opsat på denne efterfølger til "Curse of The Black Pearl", som gjorde en rutsjebane i Disneyland til en verdenskendt franchise, ikke mindst pga. Johnny Depp's exentriske (og måske permanent berusede?) pirat, Jack Sparrow.
Noget af det sværeste i Hollywood er at lave en sequel, der er originalen værdig og virkelig udvikler både historie og karekterer. Engang imellem lykkes det, fx. med Empire Strikes Back, X-Men United og Land of The Dead. Andre gange...tja...titler som Robocop 2, Grease 2 og Jaws 2 burde sige det hele.
Jeg var dog overbevist om at det glimrende makkerpar Rossio & Elliot (se evt. deres hjemmeside www.wordplayer.com) ville skrive både vittige og spændende sequels, især i betragtnig af de mange vise ord om Hollywood på deres hjemmeside.
Jeg må erkende, at jeg er skuffet... men ikke så meget at jeg ville ønske det var blevet ved den ene film.
Problemer med Dead Man's Chest er der flere af.... filmen fungerer ene og alene som "andet akt" i de tre samlede film og jeg synes slet ikke at Jack Sparrows dramatiske problem (gælden til Davy Jones) er ligeså mytologisk veldefineret som forbandelsen fra azteker guldet. Det virker lidt påtaget, især når den følelsesmæssige del af plottet fokuseres på Will Turner og hans "døde" far, Bootstrap Bill. En konflikt, som Orlando Bloom ikke rigtig gør så overbevisende overfor Stellan Skarsgård. Johnny Depp er stadig meget morsom mens Keira Knightley ikke rigtig slår igennem. Måske kommer hendes karakter mere til i sidste afsnit...
Men jeg er enig med Claudius i, at det største problem er antagonisten Davy Jones. Bill Nighy har et fantastisk ansigt til biograf lærredet og er en fabelagtig skuespiller. Men hvad hjælper det når han først introduceres et godt stykke inde i filmen, og de fleste af hans scener er overdænget med (meget flotte) CGI-monstre, vandeffekter og deslignende. Han har slet ikke samme dybde som Barbossa, og det er ikke bare pga. Geoffrey Rush. Det er i høj grad pga. at Davy Jones ikke er så velskrevet og afbalanceret som karakter. Ond og grim, det er han bestemt, men det var Barbossa også når han altså ikke lige fyrede seværdige one-liners af eller var direkte "likeable". Hans Gruber i Die Hard er totalt psykopatisk men hans artikulerede verdens-had og elegante fremtoning redder ham for at være en ren "black hat". Sådan er de bedste villains.
Det er blevet sagt af flere manuskript guru'er at en film kun er så stærk som antagonistens pres på protagonisten - her falder "Dead Man's Chest" igennem ifølge mig.
Bevares, der lægges op til et brag af en tre'er (vis-a-vis Barbossa, "here be monsters" osv), og filmen har både grin og action. Bare på en langt mindre elegant facon end etteren, og med for lidt komik og for meget CGI. Desuden synes jeg faktisk at filmen var mere "rodet" i sin fotografiske/visuelle stil og klipning som ellers gik op i en højere enhed i den første...hver scene gled ubesværet over i den næste, hvor "flowet" i to'eren er lidt mere klodset.
Jeg savnede lidt et rigtigt søslag eller lign. og de velkoreograferede sværdkampene med indlagte "taunts", som virkede så perfekt i Curse of The Black Pearl. Action sekvenserne er lidt ufokuserede og "tilfældige "i to'eren, hvilket nok skyldes at de ikke er helt så velmotiverede rent story - og tempo mæssigt.
Det er altid svært at dele en film over i to og lade lang tid gå imellem (Matrix 2 & 3 er et godt eksempel), og Dead Man's Chest savner payoff's i det ellers underholdende tredje akt.
Tre eller fire stjerner? Hjernen siger tre men hjertet siger fire. Jeg vil være lidt hård og gå med hjernen, dog med en berettiget forhåbning om en bedre tre'er...der er ihvertfald en del løse ender at få flettet ;)
PS: Kunne sagtens være ca. et kvarter kortere. Savnede flere syrede scener med Johnny Depp.
Noget af det sværeste i Hollywood er at lave en sequel, der er originalen værdig og virkelig udvikler både historie og karekterer. Engang imellem lykkes det, fx. med Empire Strikes Back, X-Men United og Land of The Dead. Andre gange...tja...titler som Robocop 2, Grease 2 og Jaws 2 burde sige det hele.
Jeg var dog overbevist om at det glimrende makkerpar Rossio & Elliot (se evt. deres hjemmeside www.wordplayer.com) ville skrive både vittige og spændende sequels, især i betragtnig af de mange vise ord om Hollywood på deres hjemmeside.
Jeg må erkende, at jeg er skuffet... men ikke så meget at jeg ville ønske det var blevet ved den ene film.
Problemer med Dead Man's Chest er der flere af.... filmen fungerer ene og alene som "andet akt" i de tre samlede film og jeg synes slet ikke at Jack Sparrows dramatiske problem (gælden til Davy Jones) er ligeså mytologisk veldefineret som forbandelsen fra azteker guldet. Det virker lidt påtaget, især når den følelsesmæssige del af plottet fokuseres på Will Turner og hans "døde" far, Bootstrap Bill. En konflikt, som Orlando Bloom ikke rigtig gør så overbevisende overfor Stellan Skarsgård. Johnny Depp er stadig meget morsom mens Keira Knightley ikke rigtig slår igennem. Måske kommer hendes karakter mere til i sidste afsnit...
Men jeg er enig med Claudius i, at det største problem er antagonisten Davy Jones. Bill Nighy har et fantastisk ansigt til biograf lærredet og er en fabelagtig skuespiller. Men hvad hjælper det når han først introduceres et godt stykke inde i filmen, og de fleste af hans scener er overdænget med (meget flotte) CGI-monstre, vandeffekter og deslignende. Han har slet ikke samme dybde som Barbossa, og det er ikke bare pga. Geoffrey Rush. Det er i høj grad pga. at Davy Jones ikke er så velskrevet og afbalanceret som karakter. Ond og grim, det er han bestemt, men det var Barbossa også når han altså ikke lige fyrede seværdige one-liners af eller var direkte "likeable". Hans Gruber i Die Hard er totalt psykopatisk men hans artikulerede verdens-had og elegante fremtoning redder ham for at være en ren "black hat". Sådan er de bedste villains.
Det er blevet sagt af flere manuskript guru'er at en film kun er så stærk som antagonistens pres på protagonisten - her falder "Dead Man's Chest" igennem ifølge mig.
Bevares, der lægges op til et brag af en tre'er (vis-a-vis Barbossa, "here be monsters" osv), og filmen har både grin og action. Bare på en langt mindre elegant facon end etteren, og med for lidt komik og for meget CGI. Desuden synes jeg faktisk at filmen var mere "rodet" i sin fotografiske/visuelle stil og klipning som ellers gik op i en højere enhed i den første...hver scene gled ubesværet over i den næste, hvor "flowet" i to'eren er lidt mere klodset.
Jeg savnede lidt et rigtigt søslag eller lign. og de velkoreograferede sværdkampene med indlagte "taunts", som virkede så perfekt i Curse of The Black Pearl. Action sekvenserne er lidt ufokuserede og "tilfældige "i to'eren, hvilket nok skyldes at de ikke er helt så velmotiverede rent story - og tempo mæssigt.
Det er altid svært at dele en film over i to og lade lang tid gå imellem (Matrix 2 & 3 er et godt eksempel), og Dead Man's Chest savner payoff's i det ellers underholdende tredje akt.
Tre eller fire stjerner? Hjernen siger tre men hjertet siger fire. Jeg vil være lidt hård og gå med hjernen, dog med en berettiget forhåbning om en bedre tre'er...der er ihvertfald en del løse ender at få flettet ;)
PS: Kunne sagtens være ca. et kvarter kortere. Savnede flere syrede scener med Johnny Depp.
25/07-2006
