Remember The 5th Of November

6.0
Joel Silver, Wachowski brødrene og James McTeigue samt en fremragende rollebesætning har her skabt et visuelt knock-out baseret på Alan Moores dystopiske tegneserie af samme navn.

Vi befinder os i en verden efter USAs krige har lagt verden øde, England er blevet den nye verdens navle og styres med hård hånd af tyranniske og fascistiske politikere. Her arbejder Evey (Portman) som assistent på TV-stationen BTN, hun er stort set (som alle andre) uvidende om hvilken dobbeltmoralsk verden hun lever i, men det ændrer sig da hun bliver reddet fra politi-selvtægtsfolkene Fingreme af den mystiske frihedskæmper V, en karismatisk, dødbringende (og halvgal) person der har sat sig op imod den nye verdens love, hans ultimative mål ligger i at få befolkningen til at vågne op og tag en stor indånding af virkelighden samtidig at han kører sin helt egen vendetta.

Den åbenlyse politiske kritik er (ligesom i tegneserien, der blev skrevet i Maragret Thatchers magtperiode) ikke til at undgå. I dette trøstesløse London er folk konstant omgivet af hemmelighedskræmmeri og skjulte dagsordener fra politikerne (ikke så langt fra vores eget lille Danamrk), og det vedkommelige manuskript er simpelthen en bombe af åbenbaringer samtidig med at dialogen også er ultra god og vedkommende

Som stor fan af det oprindelige forlæg var det et stort kick at se V og Evey i levende live, og man må sige at Hugo Weaving udflylder sin rolle som V så godt at man sidder og nærmest bare stirrer ind i skærmen, både når det gælder hans dialog og når han stikker, sparker og slår hans modstandere ned. Kampscenerne er forresten forrygende kreograferet samtidig med at de også indeholder den råhed man opleveede i tegneserien. Men Natalie Portman skal også nævnes som Evey, hun spiller sin rolle som den lille uskyldige pige der til sidst bliver en kæmper på sin egen måde så godt. Og for min part skal vi helt tilbage til Heat eller Leon for at lede efter en lige så god præstation fra hendes side. Derudover er der også et kærkomment gensyn med Stephen Rea som kommisær Finch.

V For Vendetta er på alle måder den den bedste Alan Moore filmatisering til dato. Et billedligt og visuelt mesterværk.
V for Vendetta