The Evil That Men Do
6.0
Vampyrhistorien Interview with the Vampire er hvad der klart må betegnes som en overordentlig smuk film på den visuelle side. Samtidig er den simpelthen intet mindre end en rendyrket nydelse på grund af den atmosfære, der konstant er til stede og den meget fortættede stemning, den formår at levere.
Filmen er instrueret af Neil Jordan; den irsk-fødte instruktør, der udover denne har præsteret genistregen The Crying Game fra 1992.
Interview with the vampire er baseret på Anne Rice’s roman af samme navn og den fortæller historien om den ældgamle, ensomme og desillusionerede vampyr; Lestat, der forvandler den unge og selvdestruktive Louis til vampyr.
Louis er dog langt fra den samme type mordlystne vampyr som Lestat, der nyder hele aspektet af at tage menneskeliv for jagten og ikke mindst blodets skyld.
I stedet plages Louis gevaldigt af dette dræber- såvel som overlevelsesinstinkt og vælger at drikke det livsnødvendige blod fra rotter, alt imens han konstant søger svar på hvor denne "vampyrisme" stammer fra, samt tumler med spørgsmålet om hvorvidt der eksisterer andre vampyrer end blot han selv og Lestat.
Louis taber dog kampen mod sin trang til menneskeblod og drikker i et anfald af blodtørst af den seks-årige forældreløse pige Claudia – uden dog helt og aldeles at dræbe hende.
Den del står Lestat for.
Han gør Claudia til en for evigt uforanderlig og komplet nådesløs barnevampyr ved at lade hende drikke af hans blod.
Denne frygtelige gerning udføres både for at straffe Louis, men såmænd også for at skænke ham en følgesvend, der muligvis kan afhjælpe hans evindelige følelse af elendighed.
Interview with the Vampire er fænomenal.
Intet mindre.
Og skuespillerne er i høj grad medvirkende til denne opfattelse fra min side.
Den ellers ofte stereotype "all american hero" skuespiller Tom Cruise leverer her et interessant og rammende portræt af vampyren Lestat med tilpas dristighed, underspillet ondskab og rammende nerve.
Cruise, der som skuespiller ellers oftest har stået for fremstillingen af den typiske ”all-american guy” og som oftest som good guy, på nær i film som f.eks. Født den 4. Juli, Eyes Wide Shut og Rain Man.
Bare det faktum, at han i Interview with the Vampire dræber såvel uskyldige børn og kvinder må have været et stort skridt for en skuespillertype med et image som Tom Cruise.
Brad Pitt har filmens mere besværlige rolle, i det han som Louis står for historiens samvittighed.
Det lykkedes dog overordnet set for Pitt at fremstå som en person (eller rettere som en vampyr), der virkelig kæmper inderligt og indædt med de stærke følelser, der raser indvendig og plager ham i hvert sekund.
Noget Pitt især formår at udtrykke især med sit desperate blik.
Lidt som han formår det i den sidste scene i Se7en.
Andre skuespilleres præstationer, der er værd at fremhæve er især Stephen Rea som den ondsindede Santiago.
Christian Slater som journalisten Daniel Malloy leverer en nogenlunde jævn præstation, mens jeg må indrømme at Antonio Banderas irriterer mig som den, ihvertfald i bogen, ultracoole Armand.
I filmen virker han knapt så overbevisende og skræmmende.
Interview with the Vampire er ikke den typiske "I vant suck your blood..." vampyrhistorie som de tidligere versioner af Dracula og lignenede, men den er helt bestemt både velskrevet, velspillet og velproduceret.
Filmens succes består blandt andet i, at den vellykket blander genrer som gys, drama og fantasy sammen.
Den formår at være skræmmende samtidig med at den ind imellem har små hints af humor og tragiske hændelser.
Den er bestemt anbefalelsesværdig til alle der holder af en god historie og virkeligt dygtige skuespillere.
Fuldt hus herfra.
Filmen er instrueret af Neil Jordan; den irsk-fødte instruktør, der udover denne har præsteret genistregen The Crying Game fra 1992.
Interview with the vampire er baseret på Anne Rice’s roman af samme navn og den fortæller historien om den ældgamle, ensomme og desillusionerede vampyr; Lestat, der forvandler den unge og selvdestruktive Louis til vampyr.
Louis er dog langt fra den samme type mordlystne vampyr som Lestat, der nyder hele aspektet af at tage menneskeliv for jagten og ikke mindst blodets skyld.
I stedet plages Louis gevaldigt af dette dræber- såvel som overlevelsesinstinkt og vælger at drikke det livsnødvendige blod fra rotter, alt imens han konstant søger svar på hvor denne "vampyrisme" stammer fra, samt tumler med spørgsmålet om hvorvidt der eksisterer andre vampyrer end blot han selv og Lestat.
Louis taber dog kampen mod sin trang til menneskeblod og drikker i et anfald af blodtørst af den seks-årige forældreløse pige Claudia – uden dog helt og aldeles at dræbe hende.
Den del står Lestat for.
Han gør Claudia til en for evigt uforanderlig og komplet nådesløs barnevampyr ved at lade hende drikke af hans blod.
Denne frygtelige gerning udføres både for at straffe Louis, men såmænd også for at skænke ham en følgesvend, der muligvis kan afhjælpe hans evindelige følelse af elendighed.
Interview with the Vampire er fænomenal.
Intet mindre.
Og skuespillerne er i høj grad medvirkende til denne opfattelse fra min side.
Den ellers ofte stereotype "all american hero" skuespiller Tom Cruise leverer her et interessant og rammende portræt af vampyren Lestat med tilpas dristighed, underspillet ondskab og rammende nerve.
Cruise, der som skuespiller ellers oftest har stået for fremstillingen af den typiske ”all-american guy” og som oftest som good guy, på nær i film som f.eks. Født den 4. Juli, Eyes Wide Shut og Rain Man.
Bare det faktum, at han i Interview with the Vampire dræber såvel uskyldige børn og kvinder må have været et stort skridt for en skuespillertype med et image som Tom Cruise.
Brad Pitt har filmens mere besværlige rolle, i det han som Louis står for historiens samvittighed.
Det lykkedes dog overordnet set for Pitt at fremstå som en person (eller rettere som en vampyr), der virkelig kæmper inderligt og indædt med de stærke følelser, der raser indvendig og plager ham i hvert sekund.
Noget Pitt især formår at udtrykke især med sit desperate blik.
Lidt som han formår det i den sidste scene i Se7en.
Andre skuespilleres præstationer, der er værd at fremhæve er især Stephen Rea som den ondsindede Santiago.
Christian Slater som journalisten Daniel Malloy leverer en nogenlunde jævn præstation, mens jeg må indrømme at Antonio Banderas irriterer mig som den, ihvertfald i bogen, ultracoole Armand.
I filmen virker han knapt så overbevisende og skræmmende.
Interview with the Vampire er ikke den typiske "I vant suck your blood..." vampyrhistorie som de tidligere versioner af Dracula og lignenede, men den er helt bestemt både velskrevet, velspillet og velproduceret.
Filmens succes består blandt andet i, at den vellykket blander genrer som gys, drama og fantasy sammen.
Den formår at være skræmmende samtidig med at den ind imellem har små hints af humor og tragiske hændelser.
Den er bestemt anbefalelsesværdig til alle der holder af en god historie og virkeligt dygtige skuespillere.
Fuldt hus herfra.
05/08-2006