- Sherlock anno 1327 -
4.0
Stemningsmættet og medrivende thriller.
”Rosens Navn” kan betegnes som noget så udsædvanligt som en ”middelalderkrimi” – en kriminalhistorie sat i år 1327. Dens velfortjente klassikerstatus skyldes dog, at filmen er meget mere end blot en mordgåde. Det er bl.a. en superunderholdende spændingsfilm, et opgør med datidens snæversynede kristendom og ikke mindst en smuk historie om ung kærlighed (hvilket ender med at give filmens titel mening).
At lade historien foregå i et afsidesliggende munkekloster er lidt af en genistreg, da det bidrager gevaldigt til den mystiske og dunkle stemning, som filmen, med stort held, forsøger at ramme. Flere glimrende scener kan nævnes, hvor både spænding og gys går op i en højere enhed.
Derudover er det en utrolig flot film. Franske Jean-Jacques Annaud har et øje for den helt rette belysning, når makabre karakterer og hemmelighedsfulde rum skal fremstilles. Som nævnt før er det en utrolig stemningsfuld film, men også meget klassisk af udseende, hvor filmen tit rammer et strejf af ægte eventyr. Indledningsscenen hvor vores to rejsende ridder op igennem skovlandskabet er som taget ud af Peter Jacksons første del af sin ”Lord Of The Rings”-trilogi – eller var det omvendt?
Skuespillet er også godt, hvor Connery samt en blot 15-årig Christian Slater lader til at føle sig godt til at rette i de overskyggende roller, mens flere bizarre biroller bør nævnes, hvor særligt Ron Perlmans pukkelryggede og nærmest dyriske Salvatore står stærkt i erindringen.
En glimrende film der på fornem vis har formået at kombinere gys og spænding med kirkelig grumhed og uskyldig kærlighed. Stor pil op.
”Rosens Navn” kan betegnes som noget så udsædvanligt som en ”middelalderkrimi” – en kriminalhistorie sat i år 1327. Dens velfortjente klassikerstatus skyldes dog, at filmen er meget mere end blot en mordgåde. Det er bl.a. en superunderholdende spændingsfilm, et opgør med datidens snæversynede kristendom og ikke mindst en smuk historie om ung kærlighed (hvilket ender med at give filmens titel mening).
At lade historien foregå i et afsidesliggende munkekloster er lidt af en genistreg, da det bidrager gevaldigt til den mystiske og dunkle stemning, som filmen, med stort held, forsøger at ramme. Flere glimrende scener kan nævnes, hvor både spænding og gys går op i en højere enhed.
Derudover er det en utrolig flot film. Franske Jean-Jacques Annaud har et øje for den helt rette belysning, når makabre karakterer og hemmelighedsfulde rum skal fremstilles. Som nævnt før er det en utrolig stemningsfuld film, men også meget klassisk af udseende, hvor filmen tit rammer et strejf af ægte eventyr. Indledningsscenen hvor vores to rejsende ridder op igennem skovlandskabet er som taget ud af Peter Jacksons første del af sin ”Lord Of The Rings”-trilogi – eller var det omvendt?
Skuespillet er også godt, hvor Connery samt en blot 15-årig Christian Slater lader til at føle sig godt til at rette i de overskyggende roller, mens flere bizarre biroller bør nævnes, hvor særligt Ron Perlmans pukkelryggede og nærmest dyriske Salvatore står stærkt i erindringen.
En glimrende film der på fornem vis har formået at kombinere gys og spænding med kirkelig grumhed og uskyldig kærlighed. Stor pil op.
05/08-2006
