mtv-generationens havudflugt
2.0
Skabelonskåret og hamrende uoriginal ungdomsfilm, der klogelig har placeret sine trivialiteter i det fascinerende og mystificerende surfer-miljø, men på trods af dette stærkt attraktive element, så formår Blue Crush ikke at hæve sig over kategoriseringen ´stil over substans’, da de implicerede karakterer og deres dertilhørende interne intriger føles underligt uengagerende og oftest decideret kedelige.
Instruktøren John Stockwell udviste fine takter med det overraskende habile og humanistiske ungdomsdrama Crazy/Beautiful, der turde modsætte sig strømmen ved at være kompromisløs (om end milevidt fra kontroversiel eller rystende) i dens unaive skildring af ungdommelig, men kompliceret kærlighed. Hovedattraktionen med Blue Crush har for Stockwells side utvivlsomt været havets psykedeliske univers (som han også eksplorerede med en visuel ynde, men manglende underholdningskompetence i den uprætentiøse Into the Blue), som han formår at visualiserer med lige dele fascinerende smukhed og respekterende ærefrygt. Når Blue Crush er ude på havet med de frygtløse surfere (protagonisten ekskluderet, da hun skal overkomme fortidens traumatiserende hændelser; kliché!), er publikum fanget og spændingsniveauet tårnhøjt. Desværre vægter Stockwell de endimensionale karakterer højere end havets skønhed, og dette trækker stærkt ned i helhedsbedømmelsen, da Blue Crush fundamentalt set er en metervareungdomsfilm, hensat i et atypisk miljø alt for sjældent skildret på film. Uintelligenthed pakket ind i bedårende billeder.
Instruktøren John Stockwell udviste fine takter med det overraskende habile og humanistiske ungdomsdrama Crazy/Beautiful, der turde modsætte sig strømmen ved at være kompromisløs (om end milevidt fra kontroversiel eller rystende) i dens unaive skildring af ungdommelig, men kompliceret kærlighed. Hovedattraktionen med Blue Crush har for Stockwells side utvivlsomt været havets psykedeliske univers (som han også eksplorerede med en visuel ynde, men manglende underholdningskompetence i den uprætentiøse Into the Blue), som han formår at visualiserer med lige dele fascinerende smukhed og respekterende ærefrygt. Når Blue Crush er ude på havet med de frygtløse surfere (protagonisten ekskluderet, da hun skal overkomme fortidens traumatiserende hændelser; kliché!), er publikum fanget og spændingsniveauet tårnhøjt. Desværre vægter Stockwell de endimensionale karakterer højere end havets skønhed, og dette trækker stærkt ned i helhedsbedømmelsen, da Blue Crush fundamentalt set er en metervareungdomsfilm, hensat i et atypisk miljø alt for sjældent skildret på film. Uintelligenthed pakket ind i bedårende billeder.
15/08-2006
