Solidt dansk dogme drama

Annette K. Olesens drama er en fin lille film, som troværdigt behandler store følelser.

Forbrydelser er en film om tro. En tro på hinanden som mennesker. En tro på at der er andet mellem himmel og jord, end hvad der ses med det blotte øje. En tro på den spirende kærlighed. En tro på at tingene kan vende til det bedre trods svære odds.
Men filmen er nok først og fremmest en film om tro der brister. Filmen viser, hvorledes mennesker reagerer, når deres tro, hvad enten det er på kærligheden, Gud, håbet eller hinanden, bliver sat på prøve, og hvad der sker, når denne tro brister.

Forbrydelser er derfor en rå og hård film, som sætter tanker i gang og opfordrer til eftertænksomhed, og de steder, hvor filmen rent faktisk har en smuk og lys tone, bliver den hurtigt efterfølende kvalt af ulykke og sortsyn.

Det er et stærkt drama, som hovedsageligt lever af sine stærke skuespillerpræstationer med Ann Eleonora Jørgensen, Trine Dyrholm og Nicolaj Kopernikus i spidsen. Disse tre spiller alle med en troværdig indædthed og indlevelse, som bærer filmen flot.

Filmen kommer dog aldrig helt op og ringe. Dertil er historien på engang for banal, forudsigelig og underlig. At alle disse uheldige skæbners veje skal krydses på en gang virker lidt for tilfældigt, og det fjerner lidt af den troværdig, som ellers ligger i figurerne.

Annette K. Olesen har lavet et stærkt, tungt og deprimerende drama, som først og fremmest skal ses for sine gode skuespillerpræstationer og sin behandling af troens mange facetter, og den hæver sig bestemt et godt stykke over den gennemsnitlige dansk dramaproduktion.