- 007 på pension -

Lad det være sagt med det samme, The Matador’s største kvalitet hedder Pierce Brosnan. Hvor er det skønt at se en sådan charmetrold spille en lurvet, snusket rolle som denne, særligt når det gøres så godt som her.

For faktisk er ”The Matador” en film med klare mangler. Deriblandt historien, som næsten ikke eksisterer. Filmen handler i bund og grund ikke om noget, og den kan da også virke noget stilforvirret i perioder, men den reddes lidt af nogle sorthumoristiske og utrolig morsomme scener, samt dens uregerlighed, der underligt nok fungerer langt hen ad vejen.

Hvad skuespillet angår, er Greg Kinnear, som altid fristes man til at sige, god, men Brosnan stjæler ganske enkelt billedet her. Han er uhyre veloplagt og ikke mindst hamrende morsom. Mere af samme skuffe fra hans side, tak.

Så trods mangler i en ikke altid lige underholdende film, så bør denne her alligevel ses, takket være en eks-James Bond, der har skiftet martini'en og smokingen ud med margaritas og teenagetøser, og hvor det engang hed ”shaken not stirred”, hedder det nu ”I hate these Catholic countries. It's all blushy-blushy and no sucky-fucky.”