Kedelig kvalitetskrimi
2.0
Michael Mann har med sin transformation af Miami Vice fra 80er tv-serie til tidssvarende strømerfilm lavet sin svageste film meget længe.
Ingen tvivl om, at Mann kan sit filmtekniske håndværk til UG. Filmen er smuk, fotograferingen og klipningen er i absolut top og meget af den samme coolness og dvælende kameraføring vi senest så i Colleteral er også til stede her.
Samtidigt formår Mann også at give filmen en realistisk råhed, så man sidder med en fornemmelse af, at vi har med en virkelig historie med virkelige personer at gøre.
Men Miami Vice har nogle store grundlæggende problemer.
For det første er filmen kedelig og langsom. Hatten af for at ville lave en "realistisk" film, men når tempoet er dræbende lavt som her, bliver filmen direkte kedsommelig. Mange scener er ulideligt og unødvendigt lange, og man sidder blot og venter på, at der skal ske et eller andet, så man ikke falder helt i søvn.
For det andet er sammenhængende mellem flere af scenerne ikke til stede, ligesom flere scener er direkte overflødige for handlingen, mens man andre steder savner mellemregninger. Med andre ord usammenhængende.
For det tredje er det min personlige holdning, at filmen bruger alt for meget plads på en uinteressant kærlighedshistorie, mens der er for lidt handling. For at citere Noe Habermann i Totalfilms anmeldelse "trefjerdedele igennem [filmen] har Crocket fortsat haft flere dansescener med sin karismaforladte kærlighedsinteresse end shootouts med loco latinos".
For den fjerde bliver Crocket og Tubbs aldrig interessante som figurer i filmen. Gennem hele filmen har både Farrell og Foxx det samme sammenbidte og alvorlige udtryk, og det bliver kedeligt i længden.
Måske havde jeg bare for høje forventninger til kombinationen Miami Vice/Michael Mann, men under alle omstændigheder må filmen objektivt set betegnes som en skuffelse, når man ved, hvad Michael Mann har af instruktørevner sammenholdt med hvor fed en tv-serie Miami Vice er. Bevares filmen er en fejrende flot krimihistorie, men indholdet er kedeligt fra ende til anden.
Filmen får kun to stjerner pga. min personlige store skuffelse, mens de filmtekniske kvaliteter måske bør hive den op på tre.
Ingen tvivl om, at Mann kan sit filmtekniske håndværk til UG. Filmen er smuk, fotograferingen og klipningen er i absolut top og meget af den samme coolness og dvælende kameraføring vi senest så i Colleteral er også til stede her.
Samtidigt formår Mann også at give filmen en realistisk råhed, så man sidder med en fornemmelse af, at vi har med en virkelig historie med virkelige personer at gøre.
Men Miami Vice har nogle store grundlæggende problemer.
For det første er filmen kedelig og langsom. Hatten af for at ville lave en "realistisk" film, men når tempoet er dræbende lavt som her, bliver filmen direkte kedsommelig. Mange scener er ulideligt og unødvendigt lange, og man sidder blot og venter på, at der skal ske et eller andet, så man ikke falder helt i søvn.
For det andet er sammenhængende mellem flere af scenerne ikke til stede, ligesom flere scener er direkte overflødige for handlingen, mens man andre steder savner mellemregninger. Med andre ord usammenhængende.
For det tredje er det min personlige holdning, at filmen bruger alt for meget plads på en uinteressant kærlighedshistorie, mens der er for lidt handling. For at citere Noe Habermann i Totalfilms anmeldelse "trefjerdedele igennem [filmen] har Crocket fortsat haft flere dansescener med sin karismaforladte kærlighedsinteresse end shootouts med loco latinos".
For den fjerde bliver Crocket og Tubbs aldrig interessante som figurer i filmen. Gennem hele filmen har både Farrell og Foxx det samme sammenbidte og alvorlige udtryk, og det bliver kedeligt i længden.
Måske havde jeg bare for høje forventninger til kombinationen Miami Vice/Michael Mann, men under alle omstændigheder må filmen objektivt set betegnes som en skuffelse, når man ved, hvad Michael Mann har af instruktørevner sammenholdt med hvor fed en tv-serie Miami Vice er. Bevares filmen er en fejrende flot krimihistorie, men indholdet er kedeligt fra ende til anden.
Filmen får kun to stjerner pga. min personlige store skuffelse, mens de filmtekniske kvaliteter måske bør hive den op på tre.
26/08-2006
