På Vej Mod Syndefaldet
2.0
I forhold til instruktør Roth’s forrige film, den evident kvalitetsløse “Cabin Fever”, så er “Hostel” næsten et mesterværk. Historien om de tre fyre på interrail i Europa, der ender et sted som selv ikke den mest hærdede S/M fetichist ville ønske sig hen, hænger i hvert fald nogenlunde sammen og har endda en par hæderlige sammenskruede spændingsscener mod slutningen.
Men at måle en film op imod “Cabin Fever” kan få de fleste B-film til at ligne kvalitative topfilm, så desværre siger dette mere om “Cabin Fever” og dennes manglende format end om “Hostel” i sig selv.
Den starter som mere eller mindre alle andre moderne gysere med unge mennesker i hovedrollen, nemlig den evige jagt på nemme damer, her holdt i en lidt mindre glamourøst og mere råt snit end ellers i genren, og så kommer det moralske forfald ellers når de kommer til målet.
Den lange intro er desværre både dræbende kedelig og i bund og grund ligegyldig for filmens efterfølgende klimaks. For hverken karaktererne eller den uoriginale og spæde handling bygger op til noget, der kan give blot lidt mening eller har nogen egentlig betydning for det både afskyvækkende og klamme voldsorgie vi præsenteres for. Det er splatterfilm, men det er splatterfilm når den er værst og mest absurd, for den introduceres uden en sarkastisk kant som ellers ofte gennemsyrer genren og uden at udnytte de chancer ordentligt hvor historien og begivenhederne ellers indbyder til sindsoprivende god spænding. Momenterne er der og de rammer, men lige som de går i gang, så er Roth gået videre med handlingen til en ny scene og som tilskuer kan man sidde tilbage og ærgre sig over de spildte muligheder. Og da selve filmen i sig selv er så dybt meningsløs, så ender den med at falde til jorden som en modbydelig og ondskabsfuld voldsfilm, som det er svært at have sympati for eller endsige lade sig underholde af. Men hvem ved, måske Roth lærer det, for filmen er trods alt et stort skridt i den rigtige retning for ham.
Tarantino skal til slut lige nævnes, da han er krediteret som medproducent. Det skal man ikke lade sig narre af til at tro at man får noget specielt kvalitativt eller originalt. Det gør man ikke, så er det sagt og selv han vil gerne tjene kassen på at sælge et middelmådigt blodbad, det kan der ikke være tvivl om. Slet ikke nu!
Efterfølges af ”Hostel: Part II”.
Men at måle en film op imod “Cabin Fever” kan få de fleste B-film til at ligne kvalitative topfilm, så desværre siger dette mere om “Cabin Fever” og dennes manglende format end om “Hostel” i sig selv.
Den starter som mere eller mindre alle andre moderne gysere med unge mennesker i hovedrollen, nemlig den evige jagt på nemme damer, her holdt i en lidt mindre glamourøst og mere råt snit end ellers i genren, og så kommer det moralske forfald ellers når de kommer til målet.
Den lange intro er desværre både dræbende kedelig og i bund og grund ligegyldig for filmens efterfølgende klimaks. For hverken karaktererne eller den uoriginale og spæde handling bygger op til noget, der kan give blot lidt mening eller har nogen egentlig betydning for det både afskyvækkende og klamme voldsorgie vi præsenteres for. Det er splatterfilm, men det er splatterfilm når den er værst og mest absurd, for den introduceres uden en sarkastisk kant som ellers ofte gennemsyrer genren og uden at udnytte de chancer ordentligt hvor historien og begivenhederne ellers indbyder til sindsoprivende god spænding. Momenterne er der og de rammer, men lige som de går i gang, så er Roth gået videre med handlingen til en ny scene og som tilskuer kan man sidde tilbage og ærgre sig over de spildte muligheder. Og da selve filmen i sig selv er så dybt meningsløs, så ender den med at falde til jorden som en modbydelig og ondskabsfuld voldsfilm, som det er svært at have sympati for eller endsige lade sig underholde af. Men hvem ved, måske Roth lærer det, for filmen er trods alt et stort skridt i den rigtige retning for ham.
Tarantino skal til slut lige nævnes, da han er krediteret som medproducent. Det skal man ikke lade sig narre af til at tro at man får noget specielt kvalitativt eller originalt. Det gør man ikke, så er det sagt og selv han vil gerne tjene kassen på at sælge et middelmådigt blodbad, det kan der ikke være tvivl om. Slet ikke nu!
Efterfølges af ”Hostel: Part II”.
27/08-2006
