- Grunden til at vi ser film -
6.0
David Leans ”Lawrence Of Arabia” er i sandhed mesterlig, både som mastodontisk episk storfilm men så sandelig også som tragisk skæbnefortælling.
For det der er kernen i Leans fortælling er historien om, hvordan den unge, godhjertede og retfærdige Lawrence forvandles til en ekshibitionistisk barbar og koldblodig morder. En tragisk historie der efterlader en fuld af sorg, netop fordi man nåede at lære hovedperson at kende for det, han var – et godt menneske – inden det gik galt. Denne karakterudvikling er en af de bedste i filmhistorien. Takket være Lean, der aldrig forhaster sig i denne proces, men i stedet nærværende og utrolig overbevisende lader sin hovedperson blomstre – eller visne, om man vil.
Og så må vi jo ikke glemme en forrygende Peter O’ Toole i hovedrollen, som ikke alene formår at spille fantastisk i 3½ time, men for hvem det også lykkedes på eminent vis at skildre denne tragiske skæbne på en ægte og troværdig måde i en utrolig krævende rolle. I birollerne ses nogen af tidens største og bedste skuespillere, og det er derfor en fornøjelse at se dem leve op til dette.
Som storfilm er filmen, som førnævnt, også ualmindelig vellykket og må vel betragtes som en af de bedste af slagsen. Med storladen dramatik, flotte angrebsscener og en medrivende historie, der aldrig bliver uinteressant, ikke mindst fordi den er sandfærdig, fastholdes man fra start til slut. Leans ambitiøse kamera er en kærlighedserklæring til enhver filmfan, og filmen er kort og godt en cinematisk, fotografisk og fortælleteknisk bedrift udover det sædvanlige. Musiksiden bør i den forbindelse også nævnes, da den er mageløs og smuk – temaet er ikke mindre end fantastisk og vil aldrig blive glemt.
En af den slags film der er grunden til at vi går i biografen, ja, grunden til at vi ser film i det hele taget. Et mesterværk.
For det der er kernen i Leans fortælling er historien om, hvordan den unge, godhjertede og retfærdige Lawrence forvandles til en ekshibitionistisk barbar og koldblodig morder. En tragisk historie der efterlader en fuld af sorg, netop fordi man nåede at lære hovedperson at kende for det, han var – et godt menneske – inden det gik galt. Denne karakterudvikling er en af de bedste i filmhistorien. Takket være Lean, der aldrig forhaster sig i denne proces, men i stedet nærværende og utrolig overbevisende lader sin hovedperson blomstre – eller visne, om man vil.
Og så må vi jo ikke glemme en forrygende Peter O’ Toole i hovedrollen, som ikke alene formår at spille fantastisk i 3½ time, men for hvem det også lykkedes på eminent vis at skildre denne tragiske skæbne på en ægte og troværdig måde i en utrolig krævende rolle. I birollerne ses nogen af tidens største og bedste skuespillere, og det er derfor en fornøjelse at se dem leve op til dette.
Som storfilm er filmen, som førnævnt, også ualmindelig vellykket og må vel betragtes som en af de bedste af slagsen. Med storladen dramatik, flotte angrebsscener og en medrivende historie, der aldrig bliver uinteressant, ikke mindst fordi den er sandfærdig, fastholdes man fra start til slut. Leans ambitiøse kamera er en kærlighedserklæring til enhver filmfan, og filmen er kort og godt en cinematisk, fotografisk og fortælleteknisk bedrift udover det sædvanlige. Musiksiden bør i den forbindelse også nævnes, da den er mageløs og smuk – temaet er ikke mindre end fantastisk og vil aldrig blive glemt.
En af den slags film der er grunden til at vi går i biografen, ja, grunden til at vi ser film i det hele taget. Et mesterværk.
27/08-2006
