Dansk råvare
5.0
Hårdt, koldt og kontant ligger "Pusher" sig i toppen af dansk filmhistorie. Ikke blot fordi at instruktøren Nicolas Winding Refn tør smide vidt omkring sig med bandeord, brutal vold og dundrende rock- eller technomusik. Filmen har dramaet til at give andre end blodtørstige gangsterfilm-fans en mindeværdig oplevelse i stil og indhold.
"Pusher" tager os et smut med ned i vores pæne hovedstads underverden. Et smut der på 1½ time formidler et stærkt helhedsbillede af miljøets tilhængere og deres usle levevej. Centralpersonen, narkosælgeren Frank, lever af at sælge, inkassere, videregive og låne penge til at sælge af. Oven i opdriver han sig på rekordtid en helvedes masse gæld, der skal indbetales ved hjælp af førnævnte metode. Hele tiden lever han på kanten af livet - afbalancerende til at falde i afgrunden. Konstant tæt på at træde i sin bagmands fælde.
Fra start til slut har man som tilskuer lagt sit liv i hænderne på Frank, der med fem ejede øre på lommen og en lille pose "dope" forsøger at begå sig som beskeden herionpusher. Vores chancer for at nå gennem filmen i live formindskes dog efterhånden som hans gæld vokser sig til uoverskuelige 230.000. "Giv mig to dage" siger Frank. "Jeg kan sagtens skaffe dem". Intensiteten og tempoet går på om løftet kan holdes, og som man efterhånden bliver mere og mere i tvivl, udvikler intensiteten sig til gribende spænding, og spændingen til krybende ubehag.
Slutningen understreger at Refn på ingen måde forbarmer sig i primitiv, rå og barsk attitude. Selvom "Pusher" er ekstrem underholdende og en uovertruffen spændingsfilm, står historiens hjerte og sjæl klart udpenslet i filmens og Frank's sidste chokerede ansigtsudtryk. Her rundes der op til, at værket ikke blot kan kaldes en flot herlig udansk actionthriller, men også en i sanhed mesterlig film.
"Pusher" tager os et smut med ned i vores pæne hovedstads underverden. Et smut der på 1½ time formidler et stærkt helhedsbillede af miljøets tilhængere og deres usle levevej. Centralpersonen, narkosælgeren Frank, lever af at sælge, inkassere, videregive og låne penge til at sælge af. Oven i opdriver han sig på rekordtid en helvedes masse gæld, der skal indbetales ved hjælp af førnævnte metode. Hele tiden lever han på kanten af livet - afbalancerende til at falde i afgrunden. Konstant tæt på at træde i sin bagmands fælde.
Fra start til slut har man som tilskuer lagt sit liv i hænderne på Frank, der med fem ejede øre på lommen og en lille pose "dope" forsøger at begå sig som beskeden herionpusher. Vores chancer for at nå gennem filmen i live formindskes dog efterhånden som hans gæld vokser sig til uoverskuelige 230.000. "Giv mig to dage" siger Frank. "Jeg kan sagtens skaffe dem". Intensiteten og tempoet går på om løftet kan holdes, og som man efterhånden bliver mere og mere i tvivl, udvikler intensiteten sig til gribende spænding, og spændingen til krybende ubehag.
Slutningen understreger at Refn på ingen måde forbarmer sig i primitiv, rå og barsk attitude. Selvom "Pusher" er ekstrem underholdende og en uovertruffen spændingsfilm, står historiens hjerte og sjæl klart udpenslet i filmens og Frank's sidste chokerede ansigtsudtryk. Her rundes der op til, at værket ikke blot kan kaldes en flot herlig udansk actionthriller, men også en i sanhed mesterlig film.
29/08-2006
