Hallowed be thy name
5.0
Den 5. Oktober 1974 eksploderer en bombe på en pub i Guildford, England, og 5 mennesker dræbes som følge deraf.
Det står hurtigt klart at det IRA, der står bag denne terror-gerning og som ofte før rider en bølge af frygt og mistro igennem den engelske befolkning.
I takt med at offentligheden efterfølgende kræver at retfærdigheden sker fyldest tvinges politiet til at udpege de mest sandsynlige gerningsmænd, uden hensyn til deres skyld eller uskyld.
Gerry Conlon (spillet af den eminente Daniel Day-Lewis) og Paul Hill, der er et par hippier, der for nyligt er rejst fra Belfast til London bliver politiets hovedmistænkte.
Da Gerry's far Giuseppe (Pete Postlethwaite) rejser fra Irland for at hjælpe med at finde sin søn en advokat bliver han også anklaget for at være en del af IRA-netværkets støtter.
I retten idømmes Gerry livstid, mens Giuseppe får 14 år.
Efter domfældelsen finder politiet uomtvistelige beviser på deres uskyld, men disse holdes hemmelige indtil Gareth Peirce (Emma Thompson) opsporer sandheden og starter en kamp for deres frikendelse.
Selvom In the Name of the Father omhandler de virkelige hændelser omkring dommen og senere løsladelsen af Gerry Conlon er filmens egentlige formål at skildre udviklingen i forholdet mellem en aldeles fremmedgjort far og hans søn.
Da Gerry og Giuseppe Conlon ankommer til fængslet er de på det nærmeste fremmede, begge med en gensidig distance til og kulde overfor den anden. I løbet af fængselsopholdet nærmer de sig en fælleshed efter at have konfronteret hver deres indre dæmoner og fundet fred med sig selv og hinanden.
For en film der er så politisk ladet formår In the Name of the Father alligevel at holde fokus fast på individerne bag denne historiske skandale og hvorledes disse uskyldige menneskers liv forløber i forlængelse af denne hændelse.
Det er ikke fordi fokus holdes væk fra politiets omgang af beviserne eller IRA’s skødesløse syn på mord, men filmens styrke ligger i at man ser alle disse ting og konsekvenserne deraf igennem forholdet mellem Gerry og hans fader, i hvis navn den sidste kamp kæmpes.
Af og til er det kun igennem de største tragedier og den værste uretfærdighed, at mennesker lærer at relatere ærligt og åbent til hinanden.
Det har jeg sjældent set så åbenlyst som i In the Name of the Father, der er instrueret af Jim Sheridan.
I denne film er det igennem tragedie og uretfærdighed at en fader og hans søn opnår forståelse for hinanden.
Meget anbefalelsesværdig!!
Det står hurtigt klart at det IRA, der står bag denne terror-gerning og som ofte før rider en bølge af frygt og mistro igennem den engelske befolkning.
I takt med at offentligheden efterfølgende kræver at retfærdigheden sker fyldest tvinges politiet til at udpege de mest sandsynlige gerningsmænd, uden hensyn til deres skyld eller uskyld.
Gerry Conlon (spillet af den eminente Daniel Day-Lewis) og Paul Hill, der er et par hippier, der for nyligt er rejst fra Belfast til London bliver politiets hovedmistænkte.
Da Gerry's far Giuseppe (Pete Postlethwaite) rejser fra Irland for at hjælpe med at finde sin søn en advokat bliver han også anklaget for at være en del af IRA-netværkets støtter.
I retten idømmes Gerry livstid, mens Giuseppe får 14 år.
Efter domfældelsen finder politiet uomtvistelige beviser på deres uskyld, men disse holdes hemmelige indtil Gareth Peirce (Emma Thompson) opsporer sandheden og starter en kamp for deres frikendelse.
Selvom In the Name of the Father omhandler de virkelige hændelser omkring dommen og senere løsladelsen af Gerry Conlon er filmens egentlige formål at skildre udviklingen i forholdet mellem en aldeles fremmedgjort far og hans søn.
Da Gerry og Giuseppe Conlon ankommer til fængslet er de på det nærmeste fremmede, begge med en gensidig distance til og kulde overfor den anden. I løbet af fængselsopholdet nærmer de sig en fælleshed efter at have konfronteret hver deres indre dæmoner og fundet fred med sig selv og hinanden.
For en film der er så politisk ladet formår In the Name of the Father alligevel at holde fokus fast på individerne bag denne historiske skandale og hvorledes disse uskyldige menneskers liv forløber i forlængelse af denne hændelse.
Det er ikke fordi fokus holdes væk fra politiets omgang af beviserne eller IRA’s skødesløse syn på mord, men filmens styrke ligger i at man ser alle disse ting og konsekvenserne deraf igennem forholdet mellem Gerry og hans fader, i hvis navn den sidste kamp kæmpes.
Af og til er det kun igennem de største tragedier og den værste uretfærdighed, at mennesker lærer at relatere ærligt og åbent til hinanden.
Det har jeg sjældent set så åbenlyst som i In the Name of the Father, der er instrueret af Jim Sheridan.
I denne film er det igennem tragedie og uretfærdighed at en fader og hans søn opnår forståelse for hinanden.
Meget anbefalelsesværdig!!
01/09-2006
