- Vagt pseudodrama -
2.0
At Gore Verbinski ikke er nogen mesterinstruktør, vil de færreste nok erklære sig uenig i, men faktum er dog, at han i de senere år har genoplivet nogle genrer, som indtil da var døden nær. Her tænkes naturligvis på den overrumplende og visuelt fremragende gyser ”The Ring” samt hans sprudlende og svært underholdende piratfilm. Derfor skulle det blive spændende at se, om han ligeledes kunne gøre underværker for drama-genren, som han her har givet sig i kast med.
Svaret er nej. For med ”The Weather Man” har man lavet en forbløffende intetsigende film, der vist nok skal handle om faderlig afmagt, menneskelig udvikling og en masse andet, men som ender med at blive noget værre sludder med en historie, der tydeligvis ikke ved, hvor den vil hen.
Filmen er proppet med vag symbolik og en masse livskloge ord, som blot skal gøre det ud for dybde, men som ingen substans har. Bedre bliver det ikke af, at Cage ses lettere overspillende og uskarp i hovedrollen, men hvem kan også bebrejde ham, da rollen på ingen måde er klart defineret. Noget som ses bedst i filmens slutning, hvor vi åbenbart skal tvinges til at have sympati for en mand, der i bund og grund er en karrierefokuseret, egoistisk og socialt debil skiderik.
Det eneste der løfter filmen er Verbinskis levende fortællestil, som gør at man trods alt ikke keder sig, men trist er det, at en ellers habil og succesfuld instruktør laver en så tam og ufokuseret film, der allerede er lykkelig glemt.
Svaret er nej. For med ”The Weather Man” har man lavet en forbløffende intetsigende film, der vist nok skal handle om faderlig afmagt, menneskelig udvikling og en masse andet, men som ender med at blive noget værre sludder med en historie, der tydeligvis ikke ved, hvor den vil hen.
Filmen er proppet med vag symbolik og en masse livskloge ord, som blot skal gøre det ud for dybde, men som ingen substans har. Bedre bliver det ikke af, at Cage ses lettere overspillende og uskarp i hovedrollen, men hvem kan også bebrejde ham, da rollen på ingen måde er klart defineret. Noget som ses bedst i filmens slutning, hvor vi åbenbart skal tvinges til at have sympati for en mand, der i bund og grund er en karrierefokuseret, egoistisk og socialt debil skiderik.
Det eneste der løfter filmen er Verbinskis levende fortællestil, som gør at man trods alt ikke keder sig, men trist er det, at en ellers habil og succesfuld instruktør laver en så tam og ufokuseret film, der allerede er lykkelig glemt.
03/09-2006