Hamrende politisk ukorrekt!

4.0
Havde faktisk ikke forventet at jeg ville kunne lide denne film, blev nærmest tvunget til at se den...og blev mærkværdigt nok positivt overrasket.

Filmen er noget af det bedste jeg har set Nicolas Cage i - rollen som skruppelløs våbenhandler passer ham perfekt. Hans rolle er tilpas underspillet, og hans stoneface gør ham, i modsætning til mange andre af hans roller, godt i denne film.

Også Jared Leto gør det godt, og får gjort op med pretty boy-looket.

Filmen er dybt ironisk og politisk ukorrekt...og skræmmende på samme tid, for under den karikerede overfalde springer alvoren i øjnene på en grusom måde.

De grin filmen bringer med sig runger hult og overfladisk i sidste ende, for under den humoristiske overflade er emnet dødsens alvorligt...og når en sjov replik efterfølges af en brutal nedslagtning af uskyldige, bliver man unægteligt noget rystet og sidder tilbage med en dårlig smag i munden.
- Netop dette er filmens force...den er effektiv på denne måde, for den giver dig dårlig samvittighed. Den udpensler det du ikke vil vide...

Lord of War