Something Is Rotten In Surburbia
6.0
Den britiske teaterinstruktør Sam Mendes har sammen med manuskriptforfatteren Alan Ball skabt en overdådig film fyldt med flot skuespil og visuel pragt.
Lester Burnham (Spacey, der endnu en gang formår at nå nye højder hvad angår skuespil) er en helt almindelig fyr i den gennemsnitlige amerikanske forstad, har en kone, en snotforvirret teenagedatter og et stort hus. Man skulle da tro at alt var normalt ikke? Forkert. Lester er nået til et punkt i sit liv hvor han indser at han er helt død invendig. Fast og kedelig jobrutine for et reklamefirma, et sexliv på standby og en obligatorisk spiller under bruseren er blevet en del af hans dagligdag, og nu begynder han at forandre sig, han laver et slags "teenageoprør" mod sit eget alt for perfekte, men også alt for tomme liv og det fører mange morsomme, alvorlige og direkte tragiske begivenheder med sig. Det ville være synd at afsløre hvilke, det skal ses selv.
Mendes klarer springet fra scenen til lærredet med bravour. Han ved hvilke hjælpemidler han har og vigtigst af alt: Hvordan man bruger dem. Kameraføringen, belysningen, farverne, visuelle effekter, alt er gennemført til mindste detalje.
Her kan f.eks. nævnes scenen hvor Lester sidder på chefens kontor, der er skudt i et total billede hvilket får Lester til at se meget lille ud, hvorimod chefens skrivebord er filmet fra gulvet og op så man får indtrykket at han er den store mand, men i takt med at Spaceys selvrealisering når nye højder kommer han i øjenhøjde med chefen. Det visuelle er en sand godtepose for alle filmelskere.
Vi må heller ikke glemme Thomas Newmanns fremragende musikalske stykker, der ligesom filmen selv foretager mange stilskift. Fra det muntre og lyse, henover de lidt roligere guitarstrenge til direkte deprimerende og iørefaldende klaverstykker. Musiksiden er en væsentlig del af American Beauty, det er den der i høj grad hjælper os til at føle med disse disfunktionelle mennesker i dette forstadshelvede.
Men det er på skuespillersiden filmen virkelig fører sig frem. Spacey er...ja, fuldstændig betagende som Lester, Annette Benning er perfekt i rollen som hans hysteriske og overfladiske kone, Thora Birch er en fryd i rollen som den forvirrede teenagedatter, Wes Bentley spiller den halvgale og helt igennem elskeliige Ricky og Chris Cooper sætter prikken over i'et som Rickys far, Oberst Frank Fitts med mere end et skelet i skabet.
Vi har altså her at gøre med en film, der vil fortælle os hvor vigtigt det er at starte din selv-realisering før det er for sent, men samtidig og så hvordan du bliver nødt til at stige af dagligdagsræset for at finde frem til din egen personlige skønhed, for uden skønhed er der ikke noget at leve for. Så bare kom i gang med selvrealiseringen derude :-)
American Beauty er også, som mange har nævnt rent faktisk en af de få film der virkelig har gjort sig fortjent til dens 5 oscars. American Beauty er filmen du skal se på tværs af race, køn, meninger og kontinenter.
Stor, stor film. En jeg vil nyde mange gange fremover.
6 stjerner! Uden tvivl.
Lester Burnham (Spacey, der endnu en gang formår at nå nye højder hvad angår skuespil) er en helt almindelig fyr i den gennemsnitlige amerikanske forstad, har en kone, en snotforvirret teenagedatter og et stort hus. Man skulle da tro at alt var normalt ikke? Forkert. Lester er nået til et punkt i sit liv hvor han indser at han er helt død invendig. Fast og kedelig jobrutine for et reklamefirma, et sexliv på standby og en obligatorisk spiller under bruseren er blevet en del af hans dagligdag, og nu begynder han at forandre sig, han laver et slags "teenageoprør" mod sit eget alt for perfekte, men også alt for tomme liv og det fører mange morsomme, alvorlige og direkte tragiske begivenheder med sig. Det ville være synd at afsløre hvilke, det skal ses selv.
Mendes klarer springet fra scenen til lærredet med bravour. Han ved hvilke hjælpemidler han har og vigtigst af alt: Hvordan man bruger dem. Kameraføringen, belysningen, farverne, visuelle effekter, alt er gennemført til mindste detalje.
Her kan f.eks. nævnes scenen hvor Lester sidder på chefens kontor, der er skudt i et total billede hvilket får Lester til at se meget lille ud, hvorimod chefens skrivebord er filmet fra gulvet og op så man får indtrykket at han er den store mand, men i takt med at Spaceys selvrealisering når nye højder kommer han i øjenhøjde med chefen. Det visuelle er en sand godtepose for alle filmelskere.
Vi må heller ikke glemme Thomas Newmanns fremragende musikalske stykker, der ligesom filmen selv foretager mange stilskift. Fra det muntre og lyse, henover de lidt roligere guitarstrenge til direkte deprimerende og iørefaldende klaverstykker. Musiksiden er en væsentlig del af American Beauty, det er den der i høj grad hjælper os til at føle med disse disfunktionelle mennesker i dette forstadshelvede.
Men det er på skuespillersiden filmen virkelig fører sig frem. Spacey er...ja, fuldstændig betagende som Lester, Annette Benning er perfekt i rollen som hans hysteriske og overfladiske kone, Thora Birch er en fryd i rollen som den forvirrede teenagedatter, Wes Bentley spiller den halvgale og helt igennem elskeliige Ricky og Chris Cooper sætter prikken over i'et som Rickys far, Oberst Frank Fitts med mere end et skelet i skabet.
Vi har altså her at gøre med en film, der vil fortælle os hvor vigtigt det er at starte din selv-realisering før det er for sent, men samtidig og så hvordan du bliver nødt til at stige af dagligdagsræset for at finde frem til din egen personlige skønhed, for uden skønhed er der ikke noget at leve for. Så bare kom i gang med selvrealiseringen derude :-)
American Beauty er også, som mange har nævnt rent faktisk en af de få film der virkelig har gjort sig fortjent til dens 5 oscars. American Beauty er filmen du skal se på tværs af race, køn, meninger og kontinenter.
Stor, stor film. En jeg vil nyde mange gange fremover.
6 stjerner! Uden tvivl.
07/09-2006
